Norge lancerer sin første nationale sikkerhedsstrategi – svar på en ny tid med usikkerhed i Europa

Norge lancerer sin første nationale sikkerhedsstrategi – en ny tid for Europa

Den norske regering har præsenteret landets første nationale sikkerhedsstrategi. Baggrunden er det, der beskrives som den mest alvorlige sikkerhedssituation siden Anden Verdenskrig. Efter årtier med fred konstaterer statsministerens kontor, at både Norge og Europa går ind i en ny tid præget af usikkerhed, stormagtsrivalisering og teknologiske afhængigheder.

Strategien markerer en tydelig kursændring: Norge skal styrke sit forsvar, opbygge et mere modstandsdygtigt samfund og værne om økonomisk sikkerhed. Dokumentet understreger, at hele samfundet skal bidrage – fra regering og erhvervsliv til kommuner og civilsamfund.

”Vi må igen være forberedt på, at krig kan ramme Norge,” hedder det i strategien.

”Hele samfundet skal med – fra de øverste statsorganer, til erhvervslivet, fagbevægelsen, frivilligheden, kommuner og den enkelte borger.”

Tre hovedprioriteter

1. Styrke forsvarsevnen – Norge skal øge beredskabet og bidrage til, at Europa tager større ansvar inden for NATO.
2. Øge samfundsresiliensen – Befolkningen skal bedre forstå truslerne, mindske sårbarheder og forbedre krisehåndteringsevnen.
3. Beskytte økonomisk sikkerhed – Norge ønsker at mindske afhængigheden af ikke-allierede aktører og styrke samarbejdet med partnerlande.

Strategien tager udgangspunkt i seks grundlæggende nationale sikkerhedsinteresser:

et frit og selvstændigt Norge, et stærkt demokrati, et trygt og tillidsfuldt samfund, en åben og omstillingsparat økonomi, et allieret europæisk samarbejde samt en verdensorden bygget på folkeretten.

Bred sikkerhedspolitisk mobilisering

Regeringen understreger, at Norges stærke institutioner, høje tillid og økonomiske ressourcer giver et godt udgangspunkt, men at ”mere må til”. Krigen i Ukraine, et mere aggressivt Rusland og et stadig mere selvbevidst Kina peges ud som centrale drivkræfter bag strategien.

Strategien tydeliggør også, at grænsen mellem krig og fred er blevet mere uklar, og at teknologiske og økonomiske faktorer nu er centrale dele af national sikkerhed.