På sin hjemmeside angiver Totalforsvarets forskningsinstitut (FOI), at viden om at skjule enheder igen er højaktuel, en kompetence som var omfattende under den kolde krig, men som på det seneste ikke er blevet anset for lige så vigtig. Forskere ved FOI har undersøgt, hvordan nutidig moderne teknologi påvirker muligheden for at skjule enheder fra at blive opdaget af angribere.

– Da den kolde krig var i gang, havde vi i Sverige et stærkt flyvevåben. Vi udgik fra, at fjenden var en stor og ressourcekraftig aktør, og for at klare os måtte vi på forskellige måder skjule vores fly, siger Hans Kariis, som er forskningsleder ved afdelingen for elektronisk krigsførelse i Linköping (Sverige).

Under krigen blev der bygget krigsflyvebaser, hvor veje kunne bruges som landingsbaner, og hvor det var muligt at tanke i parkeringslommer i skoven.

– For at fjenden ikke skulle vide, hvor flyene stod, havde vi skendemål, der så ud som Viggen, bygget af stålrør og stof. Man satte en gasbrænder på motorens plads for at generere varme og dermed narre modstanderens varmesensorer, fortsætter Hans Kariis.

Efter Sovjetunionens sammenbrud ændrede Sveriges forsvarspolitiske retning sig. Fokus blev lagt på fredsbevarende indsatser i udlandet, og viden om at skjule sig og narre fjenden med skendemål faldt i glemsel.

Skendemål kan narre droner

Nu har det sikkerhedspolitiske klima ændret sig igen, samtidig med at den teknologiske udvikling er gået hurtigt, ikke mindst fordi droner er begyndt at blive brugt i krig.

Hans Kariis har sammen med forskerkollegerne Jonas Rahm, Lars Bohman og Fredrik Näsström på opdrag fra de svenske væbnede styrker lavet en forundersøgelse om, hvordan udviklingen af sensorer påvirker muligheden for at skjule og beskytte enheder, og hvordan forskellige beskyttelser kan vurderes.

Skendemål kan få modstanderen til at spilde værdifuld ammunition på eksempelvis et stoffly.
For at kunne vurdere, hvor godt en beskyttelse fungerer, er man nødt til at vide, hvilke sensorer fjenden har. I Ruslands igangværende krig mod Ukraine anvendes eksempelvis efterretningsdroner med kameraer i stor udstrækning af begge sider.

Kombination vildleder modstanderen

Databehandlingen af billederne er en anden aspekt, og nu findes der automatiske algoritmer, der kan opdage mål i et billede meget hurtigere end et menneske.

Opdagelsen af dronerne, og dermed truslen, er stadig den største udfordring ifølge Hans Kariis.

At skjule og beskytte enheder er betydeligt sværere nu end i 70'erne og 80'erne.

Næste skridt er at teste forskellige former for beskyttelse – dels i form af digitale modeller af slagmarker, men også gennem forsøg i virkeligheden.

Læs artiklen i sin helhed på linket nedenfor.