– Da den kolde krig stod på, havde vi i Sverige et stærkt luftvåben. Vi gik ud fra, at fjenden var en stor og ressourcestærk aktør, og for at klare os måtte vi på forskellige måder skjule vores fly, siger Hans Kariis, som er forskningsleder på afdelingen for elektronisk krigsførelse i Linköping (sydlige Sverige).
Under krigen blev der bygget krigsflyvebaser, hvor veje kunne bruges som landingsbaner, og hvor det var muligt at tanke på parkeringslommer i skoven.
– For at fjenden ikke skulle vide, hvor flyene stod, havde vi skindmål, der lignede Viggen, bygget af stålrør og stof. Man satte en gasbrænder på motorens plads for at generere varme og på den måde narre modstanderens varmesensorer, fortsætter Hans Kariis.
Efter Sovjetunionens kollaps ændrede Sveriges forsvarspolitiske retning. Fokus blev lagt på fredsbevarende indsatser i udlandet, og viden om at skjule sig og narre fjenden med skindmål blev glemt.
Skindmål kan narre droner
Nu har den sikkerhedspolitiske situation ændret sig igen, samtidig med at den teknologiske udvikling er gået hurtigt, ikke mindst ved at droner er begyndt at blive brugt i krig.
Hans Kariis har sammen med forskerkollegerne Jonas Rahm, Lars Bohman og Fredrik Näsström på opdrag fra Försvarsmakten (de svenske væbnede styrker) lavet en forundersøgelse om, hvordan udviklingen af sensorer påvirker muligheden for at skjule og beskytte enheder, og hvordan forskellige beskyttelser kan evalueres.
Skindmål kan få modstanderen til at spilde dyr ammunition på for eksempel et stof-fly.
For at kunne vurdere, hvor godt en beskyttelse fungerer, skal man vide, hvilke sensorer fjenden har. I Ruslands igangværende krig mod Ukraine bruges for eksempel rekognosceringsdroner med kameraer i stor udstrækning af begge sider.
Kombination vildleder modstander
Databehandlingen af billederne er en anden aspekt, og nu findes der automatiske algoritmer, der kan opdage mål i et billede meget hurtigere end et menneske.
Opdagelsen af dronerne, og dermed truslen, er stadig den største udfordring ifølge Hans Kariis.
At skjule og beskytte enheder er betydeligt sværere nu end i 70'erne og 80'erne.
Næste skridt er at teste forskellige former for beskyttelse – dels i form af digitale modeller af slagmarken, men også gennem forsøg i virkeligheden.
Læs artiklen i sin helhed på linket nedenfor.