Investeringerne i nordisk forsvars- og dual-use-teknologi vokser hurtigt. Siden 2019 er der investeret over 1,7 milliarder dollar i regionens startupvirksomheder, men i større investeringsrunder taber nordiske virksomheder terræn til europæiske, amerikanske og asiatiske aktører. Det viser en ny rapport fra Danske Bank.

– Op til 15 millioner dollar er cirka halvdelen af investorerne nordiske. Men over dette niveau falder andelen markant, siger Stefan Granlund, en af rapportens forfattere og Head of Growth hos Danske Bank Sverige, til Nordic Defence Sector.

Rapporten Nordic Defence Tech Report 2025, udarbejdet af Danske Bank Growth i samarbejde med Dealroom, kortlægger over 150 virksomheder i Norden inden for kategorien forsvars- og dual-use-teknologi. Det dækker alt fra rumteknologi og kvantkommunikation til autonome systemer og cybersikkerhed.

Få fonde med forsvarsprofil

Ifølge Granlund er det ujævne investeringsbillede ikke et resultat af mangel på kapital, men snarere en effekt af investeringspolitikker og strukturelle begrænsninger.

– Der er få rendyrkede forsvarsfonde i Norden. Det falder derfor på pensionsfonde og andre institutionelle investorer at træde til – og i Sverige har de ofte mere restriktive mandater sammenlignet med eksempelvis Finland eller Danmark.

Rapporten viser, at Finland fører Norden i forsvars- og dual-use-investeringer pr. indbygger, delvist på grund af scaleups som ICEYE og Kelluu.

Næste bølge: autonome systemer

Investeringsvolumen i Norden er ifølge rapporten mere end fordoblet siden sidste år, med fortsat stærkt fokus på rum- og kvanteteknologi. Samtidig begynder et nyt område at træde frem som det næste teknologiske spring: autonome systemer.

– Det er en naturlig udvikling efter fremskridtene inden for blandt andet sensorer, kunstig intelligens og C4ISR (kommando, kontrol, kommunikation, computere, efterretning, overvågning og rekognoscering). Vi ser en voksende interesse for autonomi i land-, sø- og luftrumsapplikationer, siger Granlund.

Øget behov for klarhed fra myndighederne

For at få flere investorer til at turde engagere sig i sektoren kræves der øget gennemsigtighed omkring fremtidige kapacitetsbehov og teknologiske huller, mener Granlund.

– Investorer har brug for at forstå, hvor deres penge gør mest gavn – og dermed har størst chance for afkast.

Han peger også på forskelle i tilgang mellem landene. I både Danmark og Finland er forsvarsinvesteringer mindre kontroversielle end i Sverige.

– Der er en mere pragmatisk tilgang. I Finland er krigets nærhed stadig levende i erindringen og påvirker synet på forsvarssektoren, og i Danmark har man været med i NATO siden begyndelsen, hvilket også bidrager til en anden holdning, siger han.

Flere virksomheder på vej ind i sektoren

Spørgsmålet om, hvorvidt den seneste bølge af forsvarsrelaterede startups også ville være den sidste, afviser Stefan Granlund blankt.

– Nej. Sammenlign med tech-scenen tidligere – de der var tidligt inde i virksomheder som Klarna eller Spotify har siden startet deres egne succesfulde virksomheder. Vi kommer til at se det samme her, siger han.

I takt med at forsvars- og dual-use-virksomhederne vokser, forventes der afknopninger, hvor erfarne medarbejdere ser nye huller i markedet og går videre for at starte egne virksomheder. Også personer fra myndigheder eller de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) kan komme til at tage skridtet.

– Det er kun begyndelsen. Vi kommer til at se flere virksomheder grundlagt af personer, der allerede er inde i sektoren og forstår behovene i dybden.

Samtidig ser Granlund en fortsat strøm af nye iværksættere fra andre dele af erhvervslivet, ikke mindst fra tech- og industrisektorerne.

– Det er en tydelig tendens. Nordic Air Defence er et godt eksempel: en ny virksomhed med rødder uden for den traditionelle forsvarsindustri, men som allerede har fået stor opmærksomhed.