Investeringerne i nordisk forsvars- og dual-use-teknologi stiger hurtigt. Siden 2019 er der investeret over 1,7 milliarder dollar i regionens startupvirksomheder, men i større runder mister nordiske virksomheder terræn til europæiske, amerikanske og asiatiske aktører. Det viser en ny rapport fra Danske Bank.
– Op til 15 millioner dollar er omkring halvdelen af investorerne nordiske. Men over dette niveau falder andelen kraftigt, siger Stefan Granlund, en af rapportens forfattere og Head of Growth hos Danske Bank Sverige, til Nordic Defence Sector.
Rapporten Nordic Defence Tech Report 2025, udarbejdet af Danske Bank Growth sammen med Dealroom, kortlægger over 150 virksomheder i Norden inden for kategorien forsvar og dual-use tech. Det drejer sig om alt fra rumteknologi og kvantekommunikation til autonome systemer og cybersikkerhed.
Få fonde med forsvarsprofil
Ifølge Granlund er det ujævne investeringsbillede ikke et resultat af mangel på kapital, men snarere en effekt af investeringspolitikker og strukturelle begrænsninger.
– Der er få rendyrkede forsvarsfonde i Norden. Derfor falder det på pensionsfonde og andre institutionelle investorer at træde ind – og i Sverige har de ofte mere restriktive mandater sammenlignet med eksempelvis Finland eller Danmark.
I rapporten fremgår det, at Finland fører Norden i forsvars- og dual-use-investeringer per capita, delvist på grund af scaleups som ICEYE og Kelluu.
Næste bølge: autonome systemer
Investeringsvolumen i Norden er ifølge rapporten mere end fordoblet siden sidste år, med fortsat stærkt fokus på rum- og kvanteteknologi. Samtidig begynder et nyt område at træde frem som næste teknologiske spring: autonome systemer.
– Det er en naturlig udvikling efter udviklingen inden for blandt andet sensorer, AI og C4ISR. Vi ser en voksende interesse for autonomi i land-, sø- og luftrumsapplikationer, siger Granlund.
Øget behov for tydelighed fra myndigheder
For at flere investorer skal turde gå ind i sektoren kræves der øget transparens omkring fremtidige kapacitetsbehov og teknologiske huller, mener Granlund.
– Investorerne har brug for at forstå, hvor deres penge gør mest nytte – og altså har størst chance for afkast.
Han peger også på forskelle i synspunkter mellem lande. I både Danmark og Finland er forsvarsinvesteringer mindre kontroversielle end i Sverige.
– Der er en mere pragmatisk tilgang. I Finland er krigens nærhed stadig levende i erindringen og påvirker synet på forsvarssektoren, og i Danmark har man været med i NATO siden starten, hvilket også bidrager til en anden holdning, siger han.
Flere virksomheder på vej ind i sektoren
Spørgsmålet om den seneste bølge af forsvarsnære startups også ville være den sidste, afviser Stefan Granlund direkte.
– Nej. Sammenlign med tech-scenen tidligere – de, der var tidligt i virksomheder som Klarna eller Spotify, har siden startet deres egne succesfulde virksomheder. Vi vil se det samme her, siger han.
I takt med at forsvars- og dual-use-virksomhederne vokser, forventes der afknopninger, hvor erfarne medarbejdere ser nye huller i markedet og går videre for at starte egne virksomheder. Også personer fra myndigheder eller Forsvaret kan komme til at tage skridtet.
– Det er kun begyndelsen. Vi vil se flere virksomheder, der grundlægges af personer, som allerede er inde i sektoren og forstår behovene i dybden.
Samtidig ser Granlund en fortsat strøm af nye entreprenører fra andre dele af erhvervslivet, ikke mindst fra tech- og industrisektorerne.
– Det er en tydelig trend. Nordic Air Defence er et godt eksempel: en ny virksomhed med rødder uden for den traditionelle forsvarsindustri, men som allerede har fået meget opmærksomhed.