Sverige vælger at tilslutte sig et program, hvor de første to fregatter allerede er leveret til den franske og den hellenske flåde. NDS besøgte Naval Groups skibsværft i Lorient (det vestlige Frankrig) og talte med Jean-Marie Dorbon, FDI-programmets direktør hos Naval Group, som beskriver dette som den absolut vigtigste fordel for Sverige.

– Fordelen ved at tilslutte sig et eksisterende program er, at man arver en risikofri løsning. Vi har nu leveret de første to fregatter til to forskellige flåder, den franske og den hellenske. Som chefen for den franske flådes stab sagde, er der stadig noget finjustering, der skal foretages, men arbejdet med den finjustering blev udført af tidligere kunder. Sverige vil direkte drage fordel af serieeffekterne, siger Dorbon.

Han beskriver videre, hvordan skibsværftet i Lorient er engageret i en kontinuerlig industriel proces, hvor produktionstakten kan tilpasses efter ordresituationen.

Svenske systemer inden for designrammen

På spørgsmålet om integrationen af svenske systemer som RBS15, Torpedo 47, Saab-sensorer og Bofors-kanoner oplyser Dorbon, at FDI fra begyndelsen blev designet med plads til at tilføje sensorer, våben og andre systemer. Han bemærker, at den franske flåde nu ønsker at tilføje yderligere missilaffyringsramper til skibet Amiral Ronarc'h.

– Vi har en fælles FDI-kerne bygget op omkring to større systemer, primært luftforsvarssystemet og sensorerne til anti-ubådskrigførelse, siger Dorbon.

Interoperabilitet med Visby-klassens korvetter

Dorbon oplyser, at samarbejdet med Saab er en del af arbejdet med at sikre, at besætninger, der er vant til andre platforme, vil kunne betjene fartøjerne. Han bemærker, at Sverige har vedtaget NATO-standarder for taktiske datalinks, hvilket letter interoperabiliteten med de Visby-klasse korvetter, som Sverige allerede opererer.

– De tekniske standarder sikrer, at fartøjerne vil fungere sammen. Samarbejdet med Saab sikrer, at personellet vil være i stand til at betjene dem, siger Dorbon.

Voksende ordrebog, men minimum fire fartøjer til Sverige

Frankrig bestilte sin femte FDI i marts 2026 og Grækenland sin fjerde i november 2025. Dorbon argumenterer for, at den svenske ordre ikke er i konflikt med andre kunder, men snarere stabiliserer produktionstakten.

– Uden den svenske ordre ville skibsværftet bygge én fregat om året. Med den svenske ordre bygger skibsværftet to fregatter om året. Det er ikke et problem, siger Dorbon.

På spørgsmålet om, hvorvidt den svenske ordre er begrænset til fire fartøjer, eller om der findes optioner på yderligere enheder, giver Dorbon et svar, der åbner døren for en udvidet ordre.

– I dag er det fire, men selvfølgelig er vi i stand til at imødekomme kundens efterspørgsel, siger Dorbon.

Opskalering kræver nye partnere, og spørgsmålet om Danmark

På spørgsmålet om en potentiel dansk ordre er Dorbon klar over, at udvidet produktion ud over den nuværende takt kræver, at yderligere industrielle partnere inddrages. Han påpeger, at blokke til de hellenske og franske fregatter allerede produceres i Grækenland, og at den industrielle kapacitet kan udvides ved at lade partnere producere komponenter på andre lokationer med endelig samling i Lorient.

– Hvis du spørger, om jeg kan levere tre fregatter i 2027, er svaret nej. Hvis du spørger, om vi kan begynde at øge produktionen fra 2030, er svaret ja, men vi bliver nødt til at tilføje partnere, siger Dorbon.

På et opfølgende spørgsmål om, hvorvidt han henviser til at begynde produktionen eller levere i 2030, er svaret utvetydigt.

– Levere. Levere i 2030, siger Dorbon.

Han beskriver, hvordan Naval Group bygger skroget og den integrerede overbygning separat, hvilket åbner muligheden for en geografisk opdeling af produktionen.

– I dag producerer vi begge dele i Lorient. I morgen kan vi forestille os at producere den ene del andetsteds og foretage den endelige integration her. Det er også en måde at accelerere på, siger Dorbon.