cyberspace
NATO godkender Sectras Tiger/S-telefon op til NATO SECRET
NATO har certificeret Sectras mobiltelefon Tiger/S 7401 LTE til sikkerhedsniveauet NATO SECRET, hvilket muliggør sikker kommunikation mellem NATOs embedsmænd. Telefonen er også godkendt af EU og kan modstå fremtidige dekrypteringsforsøg med kvantecomputere.
Virksomheden skriver på sin hjemmeside, at den nye Tiger/S også skal kunne modstå fremtidige dekrypteringsforsøg med kvantecomputere, og at den seneste version indeholder støtte til alle faste netværk og mobile 4G-netværk. Udover NAMILCOM har også EU blandt andet godkendt telefonen til brug op til og med sit sikkerhedsniveau SECRET.
– Behovet for sikre og stabile kommunikationssystemer med høj tilgængelighed er større end nogensinde før. En kvantesikker løsning er derfor nødvendig for, at vores kunder kan opretholde deres digitale suverænitet. Godkendelsen bekræfter, at vores seneste version af Sectra Tiger/S kan håndtere både nutidens og fremtidens trusler, siger Jeroen de Muijnck, chef for Sectra Communications BV.
Nato har sit eget klassificeringssystem for information og skriver på sin hjemmeside, at der findes fire sikkerhedsniveauer; NATO RESTRICTED, NATO CONFIDENTIAL, NATO SECRET samt COSMIC TOP SECRET.