– Vi har set en meget stor russisk risikovillighed, hvor indsatsen er blevet yderligere forhøjet i løbet af året. Rusland har ikke opnået nogen af sine strategiske mål med krigen, men intet tyder på, at den russiske statsledelse har opgivet sine vidtrækkende ambitioner. Der er svært vurderbare, men reelle risici for yderligere eskalation, siger Lena Hallin, chef for den militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste, MUST, i en udtalelse på de svenske væbnede styrkers hjemmeside.
I samme artikel anfører de svenske væbnede styrker, at det militære angreb på Ukraine er blevet mødt med en stærk og samlet indsats på det politiske, økonomiske og militære område fra vestlige lande, herunder Sverige. Udholdenhed i støtten og enighed i Vesten vil fortsat være helt afgørende for krigens udfald.
Som følge af den russiske angrebskrig traf Sverige i maj 2022, samtidig med Finland, beslutning om at ansøge om medlemskab af NATO. MUSTs vurdering er, at Sverige er sikrere, efter at NATO-ansøgningen blev indgivet.
– Sverige modtog i forbindelse med NATO-ansøgningen bilaterale sikkerhedsgarantier fra flere NATO-lande, og vurderingen er, at Rusland fortsat ønsker at undgå en eskalation, der kunne føre til en væbnet konflikt med NATO. Samtidig skaber den russiske ledelses høje risikovillighed en usikkerhed, fortsætter Lena Hallin.
I løbet af året er efterretningstruslerne mod Sverige også steget, ikke mindst efter Sveriges beslutning om at søge NATO-medlemskab. Lena Hallin understreger, at det ikke kun er Rusland, men også blandt andet Kina, der udøver sikkerhedstruende virksomhed mod Sverige.
– Begge lande har evnen til at udføre komplekse operationer i forsøg på at påvirke svenske politiske og økonomiske beslutninger. Meningsdannelse og beslutningsprocesser i Sverige – kernen i vores demokrati – følges nøje. Bevidstheden om denne trussel skal øges.
Fremmede magter søger bredt efter sårbarheder i vores åbne og digitaliserede samfund. Der skelnes ikke mellem civilt og militært eller mellem privat og offentligt. Muligheder for at udnytte huller i vores organisation, lovgivning og samarbejde undersøges løbende. Forskellige typer af indsamlings- eller påvirkningsoperationer mod Sverige kan udnyttes på alle konfliktniveauer. De foregår her og nu og skærer mange gange på tværs af vores myndighedsgrænser og myndighedsmandat, hvilket udfordrer Sveriges evne til modforanstaltninger og beslutningstagning.
– Da truslerne retter sig mod alle dele af samfundet, er det afgørende, at Sverige møder dem med en samlet national tilgang – såvel inden for statsforvaltningen som i det private erhvervsliv og samfundet som helhed. Årvågenheden, sikkerhedsbeskyttelsesarbejdet og robustheden i vores samfund skal styrkes, siger Lena Hallin.
Sideløbende med et højt operativt pres på efterretnings- og sikkerhedstjenesten i 2022 har MUST fortsat sin udvikling. Samarbejdet er styrket med Säkerhetspolisen (SÄPO) og FRA – i efterretnings- og sikkerhedssamfundets indre kerne – ligesom med en række myndigheder inden for totalforsvaret og internationale partnere. Det er nødvendigt for at imødegå det alvorlige og komplekse trusselsbillede. Af særlig betydning er også de skridt, MUST tager for ved hjælp af digitalisering og kunstig intelligens at kunne styrke fremtidige kapaciteter i bred forstand.
Lena Hallin konstaterer, at MUST har haft et arbejdsintensivt år med en høj efterspørgsel fra både regeringen og den øverstkommanderende.
– Jeg er stolt over det engagerede og kompetente personale hos MUST, som i løbet af året har ydet vigtige og omfattende bidrag til et sikrere Sverige i en mere usikker og farlig omverden.