– Vi har set en meget stor russisk risikovillighed, hvor indsatserne er blevet øget yderligere i løbet af året. Rusland har ikke opnået nogen af sine strategiske mål med krigen, men intet tyder på, at den russiske statsledelse har opgivet sine vidtrækkende ambitioner. Der er vanskeligt vurderbare, men reelle risici for yderligere eskalation, siger Lena Hallin, chef for den militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste, Must, i en udtalelse på Försvarsmaktens hjemmeside.
I samme artikel angiver Försvarsmakten, at det militære angreb mod Ukraine er blevet mødt af en stærk og fælles indsats på det politiske, økonomiske og militære område fra vestlige lande, inklusive Sverige. Udholdenheden i støtten og enigheden i vest vil fortsat være helt afgørende for, hvilken udgang krigen vil få.
Som en følge af den russiske angrebskrig traf Sverige i maj 2022, samtidig med Finland, beslutning om at ansøge om medlemskab i NATO. Musts vurdering er, at Sverige er mere sikkert efter, at NATO-ansøgningen blev indgivet.
– Sverige fik i forbindelse med NATO-ansøgningen bilaterale sikkerhedsforsikringer fra flere NATO-lande, og vurderingen er, at Rusland fortsat ønsker at undgå en eskalation, der kunne føre til en væbnet konflikt med NATO, men samtidig skaber den russiske ledelses høje risikovillighed en usikkerhed, fortsætter Lena Hallin.
I løbet af året er også efterretningstruslen mod Sverige øget, ikke mindst efter Sveriges beslutning om at søge medlemskab i NATO. Lena Hallin understreger, at det ikke kun er Rusland, men også blandt andet Kina, der udfører sikkerhedstruende aktiviteter mod Sverige.
– Begge lande har evnen til at udføre komplekse operationer i forsøg på at påvirke svenske politiske og økonomiske beslutninger. Opinionsdannelse og beslutningsprocesser i Sverige – kernen i vores demokrati – følges nøje. Bevidstheden om denne trussel skal øges.
Fremmede magter søger bredt efter sårbarheder i vores åbne og digitaliserede samfund. Der skelnes ikke mellem civilt og militært, eller mellem privat og offentligt. Muligheder for at udnytte huller i vores organisation, lovgivning og samarbejde undersøges kontinuerligt. Forskellige typer af indhentnings- eller påvirkningsoperationer mod Sverige kan udnyttes på alle konfliktniveauer. De foregår her og nu og krydser mange gange vores myndighedsgrænser og myndighedsmandater, hvilket udfordrer Sveriges evne til modforanstaltninger og beslutningstagning.
– Da truslerne er rettet mod alle dele af samfundet, er det afgørende, at Sverige møder dem med en samlet national tilgang både inden for statsforvaltningen, det private erhvervsliv og samfundet som helhed. Vagtsomheden, sikkerhedsbeskyttelsesarbejdet og robustheden i vores samfund skal styrkes, siger Lena Hallin.
Parallelt med et højt operativt pres på efterretnings- og sikkerhedstjenesten i 2022 har Must fortsat med at udvikle sig. Samarbejdet er blevet styrket med Säkerhetspolisen og FRA – i efterretnings- og sikkerhedssamfundets indre kerne – samt med en række myndigheder inden for totalforsvaret og internationale partnere. Det kræves for at imødegå det alvorlige og komplekse trusselsbillede. Af særlig betydning er også de skridt, Must tager for ved hjælp af digitalisering og AI at kunne styrke fremtidige kapaciteter i stor bredde.
Lena Hallin konstaterer, at Must har haft et arbejdsintensivt år med en høj efterspørgsel fra både regeringen og øverbefälhavaren.
– Jeg er stolt af det engagerede og kompetente personale på Must, som i løbet af året har gjort vigtige og omfattende indsatser for et sikrere Sverige i en mere usikker og farlig omverden.