En ny rapport fra Myndigheden for totalforsvarsanalyse (MTFA) undersøger, hvordan statslig forskningsfinansiering påvirker Sveriges totalforsvar. Analysen, der dækker perioden 2014–2024, påpeger, at midler ofte overser civile beredskabssektorer og efterlyser tydeligere styring.
– Forskning er en langsigtet investering i vores sikkerhed. Ved systematisk at analysere, hvordan forskningsfinansieringen fordeles, kan vi identificere områder, hvor vi bør styrke forskningsfinansieringen for at styrke vores evne til at imødegå fremtidige trusler, siger Andreas Björke, rapportforfatter og analytiker hos MTFA, i en udtalelse til myndigheden.
Rapporten "Forskning og innovation i totalforsvaret" kortlægger, hvordan myndigheder har bidraget til forskning relevant for både militære og civile dele. Myndigheden konstaterer, at andre aktører end Försvarsmakten (de svenske væbnede styrker) har en vigtig rolle i finansieringen, men at fordelingen er ujævn. En stor del af den civile forskningsfinansiering er gået til indsatser inden for cybersikkerhed samt teknologisk udvikling med militære anvendelser.
Samtidig bemærker MTFA, at finansieringen ikke har nået ud til alle beredskabssektorer eller samfundsvigtige aktiviteter. Ifølge rapporten skal forskningsfinansierende myndigheder tage hensyn til beredskabsforordningens krav for at sikre, at aktiviteterne støtter totalforsvaret.
En central konklusion er, at myndighederne mangler tilstrækkelig forståelse for totalforsvarets behov. For at afhjælpe dette foreslår MTFA tydeligere ansvarsfordeling og øget bevidsthed gennem bedre vejledning. Der er også behov for øget samarbejde mellem finansieringskilder og andre aktører inden for sektoren.
– Der er en del uklarheder omkring, hvordan forskningsfinansiering skal tilpasses efter totalforsvarets krav. Gennem tydeligere ansvar og bedre koordinering kan vi maksimere nytten af forskningen, siger Andreas Björke.

