Da Rusland invaderede Ukraine, blev hverdagen for millioner af mennesker rystet. For Kateryna Serdiuk betød det slutningen på et civilt liv i Kyiv, og begyndelsen på et arbejde, der i dag hjælper tusindvis af feltsygeplejersker med at holde ud midt i krigen. 

Før den 24. februar 2022 levede Kateryna Serdiuk et almindeligt liv i Kyiv. Sammen med en kollega arbejdede hun inden for eventindustrien i Ukraines hovedstad, hvor de arrangerede begivenheder og konferencer for store virksomheder og deres ansatte. Gennem arbejdet fik duoen værdifuld viden, både om hvordan man skaber god stemning på arbejdspladser, men også indsigt i proaktivt arbejde omkring psykiske udfordringer og udbrændthed blandt personalet. Spørgsmål, der blev tilbagevendende under covid-årene. 

– Sådan i eftertankens lys lyder det næsten fjollet, når man taler om, hvilke problemer vi havde dengang, sammenlignet med nu, siger Kateryna Serdiuk, grundlægger af Repower. 

I takt med den storskalige invasion ændrede tilværelsen sig drastisk. Kateryna, ligesom tusindvis af andre, vendte sig mod humanitært arbejde og hjalp med alt fra evakueringer af mennesker til leverancer af mad og forsyninger. Her kunne hun også drage fordel af sine kontakter fra arbejdslivet. 

Men da dage blev til uger, og uger til måneder, bemærkede Kateryna et skifte. Efteråret kom til Ukraine, og erkendelsen af, at krigen kunne blive langvarig, begyndte langsomt men sikkert at få fodfæste. 

– Man så, at folk var udmattede og blev næsten resistente over for kommunikation. Vi troede, at krigen ville være over på et par uger. Det var helt skørt at tro noget andet. Så naive var vi. 

Efteråret gik over i vinter, og kulden satte ind. I den forbindelse begyndte Kateryna og hendes kolleger at overveje, hvilke indsatser de kunne gennemføre for at hjælpe frivillige ved fronten. En portion mad eller et øjeblik væk fra kampene kunne gøre en stor forskel. 

I takt med at Kateryna organiserede sit frivillige arbejde mere og mere, voksede også tanken om at skalere indsatserne op. De indså, at de havde ressourcer til et yderligere initiativ. 

– Okay, hvem flere kan vi hjælpe? Måske feltdoktorerne? De redder liv, og hvis vi kan hjælpe dem med deres mentale sundhed, kan de redde endnu flere liv fremover. Så vi samlede til sidst omkring 100 personer, det inkluderede militærlæger og sygeplejersker, psykologer, frivillige, der arbejder ved frontlinjen, samt ansatte fra de Ukrainske Jernbaner, der arbejder i hårde miljøer og støtter evakueringer, fortæller Kateryna. 

Gruppen havde tidligere kontakter i Sverige, herunder Sebastian Lindström, som de havde samarbejdet med i tidligere velgørenhedsprojekter i Ukraine. At rejse til udlandet, eller hele vejen til Norden, var ikke noget, der var planlagt, men snarere et resultat af tilfældigheder og netværk. Den første rejses destination blev Sverige, og atten rejser senere er gruppen tilbage endnu en gang. 

– Med facit i hånd ser det ud til, at det var en god beslutning at tage herhen, siger Kateryna Serdiuk. 

Mellem 2022-2026 har organisationen hjulpet over 1500 læger og feltsygeplejersker med at håndtere stress, psykisk sygdom og PTSD. Muligheden for at forlade fronten, skifte miljø og endda skifte land kan være uvurderlig for dem, der ellers lever i konstant og direkte livsfare. Udover Sverige har de også fået mulighed for at rejse til Danmark og Spanien. 

Hver rejse varer i to uger. Med rejsedage fratrukket betyder det omkring ti dage på hver destination. Programmet består af både uddannelse og aktiviteter. Mental træning, åndedrætsøvelser og samtaler med psykologer er eksempler på det førstnævnte, mens aktiviteter kan være alt fra museumsbesøg til klatring, skak eller gokart. 

– Det er obligatorisk for vores deltagere at lære stresshåndtering og andre værktøjer, da forhåbningen er, at de skal kunne anvende viden tilbage på fronten. Samtidig har vi meget varierede aktiviteter, så der er noget, der passer til alle. Nogle søger adrenalin, andre vil måske male. Vi forsøger at finde en balance, der giver stimulation og kan modvirke udmattelse eller vække følelser, der er blevet døde. Når man tjenestegør, lever man ofte i sin egen boble, og det kan være svært at komme ud af den. 

Kateryna fremhæver vigtigheden af at skabe rutiner omkring mentale øvelser, men også udfordringerne ved at få lukkede personer til at åbne sig. Den sovjetiske arv lever videre i Ukraine på flere måder, ikke mindst i synet på psykisk sygdom. 

– Der er et stigma omkring mental sundhed i Ukraine. Under sovjetperioden blev det set som en straf at få behandling for sin mentale sundhed eller sygdom. En vigtig del af vores arbejde er derfor at lære deltagerne først at være åbne for behandling, og i forlængelse heraf at tage sig af sig selv. 

Repower er en non-profit organisation og er dermed afhængig af støtte og donationer fra eksterne aktører. I dag har de etablerede samarbejder med flere svenske virksomheder og organisationer samt støtte fra Myndigheden for Civilt Forsvar. 

Hvis du får mulighed for at henvende dig til svenske og nordiske aktører, hvordan vil I så nå ud til disse?

– Jeg hører ofte, at Ukraine ikke kun forsvarer vores eget land, men også Europa. Det er opmuntrende at høre. Samtidig føles det som om, at ansvaret i praksis i høj grad falder på os, og at vi har brug for hjælp. Hvis vi lykkes med at styrke den mentale sundhed og modstandsdygtigheden hos sygeplejersker og læger, kan vi redde flere mennesker ved frontlinjen. Det er egentlig så enkelt. Hvis virksomheder, partnere eller lokalsamfund i Sverige ønsker at investere i mental sundhed for sygeplejersker, som i praksis er samfundets sammenholdende kitt, så betyder det, at Ukraine kan holde ud længere og vinde denne krig, siger Kateryna Serdiuk.