Forsvarschef Michael Claesson har udnævnt generalmajor Johan Pekkari til ny hærchef. Han tiltræder stillingen den 28. august.

Johan Pekkari har siden oprettelsen af Forsvarsstaben (Försvarsstaben) i 2023 været chef for Strategienheden, FST STRA. Han efterfølger brigadegeneral Per Nilsson, som har været konstitueret hærchef, siden Jonny Lindfors forlod posten for at blive Sveriges militære repræsentant ved Nato og EU den 1. juli. Per Nilsson fortsætter i sin ordinære stilling som viceforsvarschef for hæren.

»Jeg ser frem til at vende tilbage til hæren og sammen med personellet tage fat på værnets så vigtige opgaver,« siger Johan Pekkari ifølge det svenske forsvar (Försvarsmakten).

Johan Pekkari efterfølges som chef for FST STRA af brigadegeneral Andreas Odung, som i dag er vicechef for enheden. Andreas Odung forfremmes til generalmajor den 31. august.

Brigadegeneral Michael Carlén forlader sin post som chef for 1. Division og tiltræder som vicechef for FST STRA den 14. september. Oberst Magnus Frykvall udnævnes til ny chef for 1. Division den 13. september og forfremmes i den forbindelse til brigadegeneral.