Sikkerhedssituationen i Europa har ændret sig dramatisk siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine, hvilket tvinger vestlige forsvarsstyrker til at tilpasse sig og søge nye løsninger på militære behov. Dette har åbnet døren for et udvidet samarbejde mellem civile og militære aktører, hvor også mindre virksomheder spiller en stadig større rolle. Hvordan koordineres teknologiudvikling, politiske initiativer og nye forretningsmodeller med forvaltningsprocesser for at styrke Sveriges forsvarsevne?
Øget samarbejde når teknologi bevæger sig på tværs af grænser
En af de vigtigste tendenser inden for forsvarsinnovation er samarbejdet mellem civile virksomheder og forsvarsvirksomheder. Sverige har traditionelt haft en stærk innovationskultur, hvor civile teknologier er blevet udviklet hurtigt og nu kan tilpasses til militære formål. Dette er blevet særligt vigtigt i takt med den accelererende teknologiudvikling, hvor fremvoksende produktificering inden for eksempelvis kunstig intelligens (AI), kvantteknik og dronesteknologi har militært potentiale. At omsætte civil teknologi hurtigt til forsvarsnytte – særligt i en tid, hvor kravene til forsvarsevne konstant ændrer sig – er en central udfordring.
Regeringens strategiske satsninger, såsom innovationsprogrammet for civil-militære synergier, er udformet med henblik på at styrke dette samarbejde. Gennem dette program gives muligheder for nyetablerede og mindre virksomheder til at deltage i udviklingen af tekniske løsninger til forsvaret, hvilket på sigt styrker både forsvarsevnen og økosystemets konkurrenceevne.
Startups på fremmarch i forsvarssektoren
En anden vigtig tendens er den stigende tilstedeværelse af nystartede virksomheder på forsvarsmarkedet. Traditionelt har etablerede virksomheder domineret markedet, men i de seneste år har flere nyetablerede aktører fundet fodfæste. Omsætningen på forsvarsmarkedet i Sverige steg med hele 24 % i 2023, og dette har tiltrukket iværksættere, der ønsker at bidrage med innovative løsninger.
Disse startups har ofte deres oprindelse i den civile sektor, hvor de har udviklet teknologier, der senere kan tilpasses til militære formål, såsom VR/AR og rumteknologi. En almindelig udfordring for disse virksomheder er dog de lange processer inden for forsvarsindkøb, som ofte hindrer hurtig introduktion af nye løsninger, samt vanskeligheden ved at nå frem og komme i dialog om de militære problemstillinger.
Udfordringer for nye aktører
At etablere sig på forsvarsmarkedet er ikke uden vanskeligheder. Mange nyetablerede virksomheder og underleverandører kæmper med at navigere i regelværket. For at imødekomme behovet for øget viden om national og international lovgivning kræves uddannelse og videndeling, da anvendelsen er vanskelig at vurdere og ofte befinder sig i gråzoner.
En anden udfordring er koblingen mellem civile og militære behov. Mange startups bygger på teknologi, der oprindeligt er udviklet til civile markeder og skal tilpasses til militær brug. Dette kan skabe både muligheder og hindringer, da teknologiens militære anvendelse kan kræve omfattende modifikationer baseret på produkternes ydeevne samt krav til sikkerhed og pålidelighed.
Innovationskulturens betydning
Vi har brug for et skift mod en mere innovationsdrevet forsvarsfamilie. Dette indebærer ikke blot tekniske fremskridt, men også en kulturændring inden for forsvarsorganisationer, da innovation i høj grad handler om, hvordan vi løser opgaver, samt hvilke relationer (og forretningsmodeller) vi anvender. Historisk set har forsvarssektoren været relativt konservativ med hensyn til at indføre ny teknologi, ofte på grund af sikkerhedskrav og behovet for pålidelighed, men vi skal blive hurtigere til tilpasning, hvor innovation og fleksibilitet skal gå hånd i hånd. Sverige kan lære meget af, hvordan lande som Ukraine møder nye trusler, ikke mindst når det kommer til læring og samarbejde.
Internationalt samarbejde styrker svensk innovation
For at styrke Sveriges forsvarsevne er internationalt samarbejde afgørende. Ved at deltage i initiativer som NATOs DIANA (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic) og EU's forskellige forsvarsprogrammer kan virksomheder få adgang til ny viden, nye markeder og nye samarbejdspartnere. Disse samarbejder skaber også muligheder for Sverige til at dele sine erfaringer og lærdommer, samtidig med at de får del i ny teknologi fra andre lande. Sverige har dog ikke formået at samle myndigheder og virksomheder om proaktivt at arbejde i disse processer, hvilket også afspejles i fraværet af mindre virksomheder, der leder de åbne "SMV-udbudsrunder" (udbudsrunder målrettet små og mellemstore virksomheder).
Forsvarsmarkedet befinder sig i en ekspansiv fase, hvor nye aktører og teknologier bidrager til at omforme fremtidens forsvar. Det er vigtigt, fordi det handler om at forsyne vores soldater, sømænd og piloter med det bedste udstyr til at forsvare vores måde at leve på. Ved at bygge bro over de civile og militære siloer, gøre det enkelt for nye aktører og fremme vilkårene for mindre virksomheder skabes forudsætningerne for et mere innovationsdrevet marked. Sveriges konkurrenceevne og sikkerhed er på spil, og de virksomheder, der formår at navigere dette marked, kan blive nøglespillere i fremtidens forsvar.

