Indo-Stillehavsområdet: højst interessant og dynamisk

Indopacifik-området er et særdeles interessant og dynamisk geopolitisk område. Det omfatter Det Indiske Ocean og Stillehavet og anvendes ofte i strategiske og sikkerhedspolitiske sammenhænge til at beskrive regionens økonomiske, politiske og militære dynamik. Cirka halvdelen af verdens befolkning bor her. Regionen omfatter 38 lande, 16 tidszoner og tegner sig for to tredjedele af verdens samlede BNP. Ni af verdens ti største havne findes også her.

Udfordringerne og spændingerne i regionen drejer sig ofte om handel. Nogle af verdens vigtigste handelsveje passerer gennem området: Malaccastrædet og Det Sydkinesiske Hav er to strategisk afgørende passager. Afbrydelser i disse strømme får hurtigt store økonomiske konsekvenser for alle involverede. Derfor får selv mindre hændelser hurtigt sikkerheds- og politiske følger.

Nogle nylige hændelser, der har påvirket både handelsstrømme og sikkerhedssituationen, er:

• Covid-19-pandemien, som førte til lukkede havne, containermangel og forstyrrelser i hele søfartsforsyningskæden. • Da det store containerskib Ever Given gik på grund i Suezkanalen den 21. marts 2021 og blokerede trafikken i seks dage. • Da den daværende amerikanske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan i august 2022, hvilket blev efterfulgt af kinesiske militærøvelser, der blokerede handelsruterne i Taiwanstrædet.

Spændingerne omkring Taiwan er tydelige i hele Indopacifik-området. Kina har udtrykt sin hensigt om at indlemme Taiwan, hvor en stor del af verdens halvlederproduktion finder sted. Taiwan tegner sig for cirka 64 procent af det globale halvledermarked, og omkring 90 procent af verdens mest avancerede halvledere produceres her. TSMC (Taiwan Semiconductor Manufacturing Company) er verdens største aktør. Selskabet meddelte for nylig, at det investerer cirka 165 milliarder USD i USA for at starte produktion dér.

Hvordan påvirker regionens forudsætninger og udfordringer Indopacifik-landene generelt og Australien i særdeleshed?

Alle lande i regionen er mere eller mindre afhængige af handelen med Kina. Samtidig mangler der sikkerhedsarrangementer svarende til EU eller NATO. Der findes nogle bilaterale og multilaterale forsøg på sikkerhedsaftaler, men tilliden til disse er ofte begrænset, og meget kan ændre sig hurtigt. Mange lande i regionen opruster nu militært, dels som svar på Kinas øgede aktivitet, dels for at forsvare deres egne interesser.

Australien er et tydeligt eksempel. Kina er landets vigtigste handelspartner, men også dets største sikkerhedstrussel. Som svar har Australien uddybet sit samarbejde med USA, blandt andet ved at stille baser i den nordlige del af landet til rådighed. Et andet eksempel er AUKUS-samarbejdet (Australien, Storbritannien og USA) om fremtidig ubådsproduktion, som også indeholder sikkerhedspolitiske garantier. AUKUS er dog blevet sat spørgsmålstegn ved fra flere sider, ikke mindst på grund af udfordringer med tidsplaner og leverancer. Her bliver sammenhængen mellem politik, økonomi og sikkerhed tydelig, og det er noget, som både siddende og kommende regeringer må forholde sig til.

At arbejde som forsvarsattaché i dette dynamiske geopolitiske område er overordentligt interessant. Det bliver hurtigt tydeligt, at ingen konflikt er lokal, hvilket vi har lært af krigen i Ukraine. Informationsstrømmen er stor; området er højt prioriteret blandt forskere, tænketanke og beslutningstagere. Men der er også muligheder, ikke mindst gennem al den innovation, der finder sted her inden for eksempelvis cybersikkerhed, rumfart, kunstig intelligens og kvantteknik. Sverige klarer sig godt i denne sammenhæng som et af verdens mest innovative lande.

En anden vigtig svensk styrke er det svenske totalforsvarskoncept (Totalförsvar). Da den svenske forsvarsminister for nylig besøgte Australien, understregede han vigtigheden af at koordinere det civile og militære forsvar, noget Sverige har lang erfaring med. Det svenske koncept passer godt til Australiens forudsætninger. Blandt andet ligner vores kulturelle ledelsesforudsætninger hinanden, i modsætning til mange andre lande med mere centraliserede systemer.

I denne kontekst virker jeg som forsvarsattaché. Mit opdrag er at forstå den geopolitiske situation med fokus på Australien og New Zealand, at støtte svenske forsvarsvirksomheder og at bidrage til gensidigt samarbejde mellem vores forsvarsstyrker. Det er et meget stimulerende arbejde, som jeg udfører sammen med ambassadeteamet i Canberra.