Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har indgået en syvårig ramaftale med det svenske Hestra Gloves om levering af handsker og vinterhandsker til det danske forsvar. Aftalen omfatter også specialhandsker, herunder til fast rope og brandhæmmende handsker til den danske flåde, ifølge en pressemeddelelse fra FMI.

De første leverancer af handskerne forventes at nå danske soldater i september 2025. Ifølge FMI's fagkyndige Allan Sloth Nielsen klarede Hestra sig bedst på funktionalitet, komfort og slidstyrke kombineret med pris.

Hestra, som tidligere har leveret til både det svenske og norske forsvar, udtrykte sin stolthed over aftalen. "Det er en ære for os hos Hestra Gloves at støtte og beskytte danske soldater i deres vigtige opgaver," skrev virksomheden i et opslag på LinkedIn.