Digital modstandsdygtighed er blevet et anliggende for ledelseslokalet, viser Knowits nye trendrapport. Men skridtet fra strategi til faktisk evne er stadig langt. Nordic Defence Sector har talt med Micael Bydén, tidligere øverstbefalende og i dag rådgiver for Knowits ledelse, om hvad der kræves for, at en organisation kan klare en reel krise, og hvorfor Sverige har brug for at opbygge sin egen handlefrihed.
Knowits trendrapport, en undersøgelse gennemført af Verian, tegner billedet af et Sverige, der er vågnet op. I den offentlige sektor oplyser 92 procent, at digital modstandsdygtighed er højt prioriteret i ledelsen, mod 53 procent i den private sektor. Næsten alle betragter spørgsmålet som strategisk. Samtidig føler kun 57 procent i den offentlige sektor og 45 procent i den private sektor sig nogenlunde eller meget sikre på deres evne til at håndtere en større digital krise.
Det er netop dette gab, mellem bevidsthed og tryghed, som Micael Bydén hæfter sig ved.
»Mange organisationer har strategier og politikker på plads, men føler sig alligevel usikre på, hvordan de reelt ville handle, når en større forstyrrelse indtræffer,« konstaterer Knowit i sin trendrapport. Rapporten definerer digital modstandsdygtighed som evnen til at forebygge, opdage og fortsætte med at levere kritiske tjenester på trods af digitale forstyrrelser, og hurtigt at genoprette sig selv bagefter.
At den offentlige sektor vurderer sig selv højere, overrasker ikke Bydén. Sektoren er blevet presset i disse spørgsmål, mener han, og peger på vækkeure som sagen om Transportstyrelsen, hvor det blev tydeligt, at man ikke havde kontrol over sine informationer.
Øv, øv, øv
Spørgsmålet, Bydén vender tilbage til, er, hvordan planer og præsentationer bliver til faktisk evne. Svaret, siger han, kommer fra den verden, han selv stammer fra.
»Vi er verdensmestre i at øve,« siger Micael Bydén. »Det handler om at afprøve, at sætte sig selv i situationer, hvor man er under pres, og så se, hvilke systemer man har, og teste dem.«
Her ser han også en af rapportens tydeligste mangler. Kun 49 procent i den offentlige sektor og 28 procent i den private arbejder løbende og struktureret med uddannelse og øvelser knyttet til digitale hændelser. Øvelsesvirksomhed, siger han, er nok et af svarene på, hvordan man tager skridtet videre.
Ansvaret for, at det sker, lander hos ledelsen. Bydén beskriver en kæde fra regeringen ned gennem myndighederne, med eksperter yderst, som sidder med logfiler og firewalls, men i sidste ende falder det tilbage på ledelsen.
»Det er som en havariundersøgelse,« siger han. »Der findes sikkerhedsnet langs vejen, og der er huller i nettene. Nogle gange ligger hullerne på linje, og så kan noget smutte igennem flere steder. Det gælder om at have et så finmasket net som muligt, med kompetence på forskellige niveauer.«
At være ekspert i hvert eneste system som leder er umuligt, og det er heller ikke pointen.
»Man skal have en egen sygdomsindsigt, ikke lukke øjnene for problembilledet, men erkende, at der er mangler i ens egen organisation,« siger Bydén. »Se problemerne som redskabet og muligheden for at blive bedre.«
»Politikken har gjort sit«
Bydén er omhyggelig med at flytte ansvaret fra dokument til handling. Når han er ude og tale, siger han nu direkte, at styringen er på plads.
»Jeg synes, politikken har gjort sit. Der er ikke brug for flere styringer,« siger han og henviser til totalforsvarspropositionen fra 2024. »Hvis alle forholder sig til den, har vi en fantastisk mulighed.«
Problemet er, at for mange venter og gemmer sig bag ressourcemangel eller regelværk. Hans opfordring er kort.
»Gå hjem og gør arbejdet. Så længe vi ikke bryder lov og forordning, har vi hygiejnefaktoren på plads. Alt derudover, arbejdsmetoder og processer udviklet til en anden tid, er det, vi skal udfordre lige nu for at få fart på.«
Han efterlyser også, at de gode eksempler bliver fremhævet: et udbud, der tog måneder i stedet for år, en aftale, der gør det muligt for en myndighed at komme videre, så andre kan følge efter.
Handlefrihed i eget land
Rapporten viser, at leverandørafhængigheder bekymrer. I den private sektor svarer 34 procent »ved ikke« på spørgsmålet om, hvor robuste deres egne leverandører er. Bydén udvider spørgsmålet til nationalt niveau. Han taler om de få store cloududbydere, som findes i et stort land mod vest, og om behovet for at kunne stå på egne ben, når det gælder det, der er samfundskritisk.
»Vi skal ikke være uafhængige, afhængigheder vil altid findes, og alt behøver ikke være svensk,« siger han. »Men at mindske afhængigheden og skabe en handlefrihed, som vi selv ejer i landet, det tror jeg er ekstremt vigtigt.«
Han henter kraft i historien. I efterkrigstiden byggede Sverige ikke blot et folkhjem, men en forsvarsindustribase langt ud over, hvad et land af vores størrelse egentlig kunne have, med et klart mål for øje.
»Der findes ikke noget land i den vestlige verden med ti millioner indbyggere, der har så fantastiske forudsætninger som os for at skabe disse uafhængigheder,« siger Bydén. »Men det vil kræve hårde politiske beslutninger, og det vil koste mange penge.«
Alt skal vi ikke gøre selv. Visse komplekse våbensystemer findes inden for Nato (Den Nordatlantiske Traktats Organisation), og Sverige behøver ikke udvikle dem på egen hånd. Men samfundskritiske funktioner som kommunikation og sundhedsvæsen må ganske enkelt ikke holde op med at fungere. Konsekvensen, hvis valgene ikke træffes, er for Bydén den yderste.
»Risikoen er, at det tager for lang tid, at vi kommer mere galt af sted, at flere mennesker i værste fald dør, fordi vi ikke nåede det,« siger han. »Man må begynde i det værste scenarie, i krigen, og derefter bakke tilbage og sikre, at man har alt på plads.«
Tilbage til samarbejdet
Her kommer også erhvervslivets og konsulenternes rolle ind i billedet, og dermed selskaber som Knowit. Bydéns råd til dem, der vil bidrage, er konkret.
»Lad de flotte PowerPoint-billeder blive hjemme,« siger han. »Opsøg jeres modparter i det offentlige og sig: det her kan vi, vi er klar til at løse jeres problem. Gør det med indstillingen om, at vi skal gøre landet bedre, ikke bare sælge noget.«
Det, han gerne vil se, er en tilbagevenden til det tætte samarbejde mellem akademia, offentlig sektor og erhvervsliv. Og han minder om, at teknologien kun er den halve historie: kompetence og kultur vejer, som rapporten påpeger, lige så tungt som systemerne.
Interviewet med Micael Bydén er sponsoreret af Knowit. Vil du læse selskabets trendrapport i sin helhed, kan du gøre det her.