– Vi ser nu en voksende gensidig interesse for samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet mellem vores to lande. Her er potentiale inden for flere områder, når anskaffelserne af forsvarsmateriel øges, og behovet for koordinering er stort. Ikke mindst for at fremme væksten i industriens produktionskapacitet, siger generaldirektør Göran Mårtensson i pressemeddelelsen.
Delegationen mødte blandt andre statssekretær Peter Sandwall, FMV-generaldirektør Göran Mårtensson og repræsentanter fra den svenske forsvarsindustri. Besøget inkluderede industribesøg hos BAE Bofors, Eurenco, Nammo og Saab Dynamics i Karlskoga.
På Linkedin skriver generalmajor Mikael Frisell, chef ved FMV's Ledningsstab, at Frankrig er en vigtig samarbejdspartner inden for materielområdet, og fortsætter:
»Uddybning af samarbejdet sker nu i overensstemmelse med intentionen i den aftale, som præsident Macron og vores statsminister underskrev tidligere på foråret. Det handler bl.a. om panserværnsevne, luftovervågning og luftforsvar samt forsyningssikkerhed inden for ammunitionsområdet. Stor tak til BAE Systems Bofors, Saab, Nammo AS og EURENCO for meget værdifulde diskussioner og gode industribesøg i Karlskoga på dag 2 af besøget. Dette kan blive rigtig godt for alle parter!«
