Ifølge pressemeddelelsen er den Nordlige Gruppe et uformelt forsvarspolitisk forum, der fungerer som et supplement til andre forsvarssamarbejder inden for for eksempel EU, NATO eller NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation). Den Nordlige Gruppe består af de nordiske og baltiske lande samt Tyskland, Storbritannien, Polen og Nederlandene.
Under mødet i den Nordlige Gruppe vil forsvarsministrene diskutere Ruslands militære kapacitet og sikkerheden i nærområdet. Derudover vil forsvarsministrene drøfte fortsat støtte til Ukraine. Endelig vil aktuelle spørgsmål forud for NATO-topmødet i Vilnius blive diskuteret.

