Forsvarsminister Pål Jonson beskrev den sikkerhedspolitiske situation i sin tale den 9. januar.
– Med en storkrig i Europa og den europæiske sikkerhedsorden alvorligt skadet befinder vi os i en af de mest usikre og farlige tider siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Ruslands handlinger har resulteret i en fundamentalt forværret sikkerhedssituation i vores nærområde. Sådan er det her og nu, med risiko for eskalering og uforudsete hændelser, og sådan vil det være i lang tid fremover.
Han fremhævede tre historiske opgaver for Sveriges sikkerheds- og forsvarspolitik fremadrettet:
- Fortsat og øget støtte til Ukraine, som omfatter blandt andet en militær støttepakke, uddannelsesstøtte til ukrainske soldater og støtte i materielanskaffelse. - Den største omlægning af Sveriges sikkerheds- og forsvarspolitik i moderne tid ved at integrere Sverige i NATO. - Den største oprustning af totalforsvaret siden 1950'erne.
Fordybede internationale samarbejder
Forsvarsministeren præsenterede nyheden om, at Sverige har indledt forhandlinger med USA om en aftale, der skal muliggøre hurtigere og mere effektiv amerikansk støtte i tilfælde af krise og krig. Han sagde også, at der under det svenske EU-formandskab i 2023 er gode muligheder for et fordybet samarbejde mellem EU og NATO.Udover EU-formandskabet er Sverige i år også formand for det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco. Når alle nordiske lande bliver medlemmer af NATO, giver det nye forudsætninger for det nordiske forsvarssamarbejde, og en ny vision for samarbejdet udarbejdes til sommeren 2023.
Totalforsvaret skal styrkes
Totalforsvaret omfatter både det militære og det civile forsvar. At sikre personaleforsyningen er en nøglefaktor for hele totalforsvaret, mener regeringen i artiklen.– Personaleforsyningen skal styrkes gennem gode ansættelsesvilkår, flere værnepligtige og ansatte soldater. I sidste ende handler det om, at vores krigsforband skal være personelt og materielt opfyldt, sagde Pål Jonson i sin tale.
Rekordsatsning på det civile forsvar
Minister for civilt forsvar Carl-Oskar Bohlin talte om, hvordan det civile forsvar har været forsømt i mange år og nævnte nogle områder, der skal styrkes fremover. Blandt andet nævnte han, at regeringen øger bevillingerne til oprustningen af det civile forsvar med næsten 1 milliard for 2023.Han præsenterede to nyheder, som regeringen traf beslutning om på regeringsmødet den 12. januar:
- MSB får til opgave at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at forberede en aktivering af civilpligten inden for kommunal redningstjeneste. - Et nyt erhvervsråd nedsættes for at styrke forsyningsberedskabet. Rådet vil være et forum for informationsudveksling og rådgivning i spørgsmål, der er af fælles betydning for erhvervslivet, arbejdstagerorganisationer og staten om totalforsvar og kriseberedskab.
Personlig beredskab og cybersikkerhed
Carl-Oskar Bohlin talte også om det personlige ansvar, om den personlige beredskab som en solidaritetshandling med sit land.– At gøre sin pligt i det små er også at hjælpe til i det store, når situationen bliver alvorlig, sagde han.
Han udtrykte, at regeringen ønsker at skabe forudsætninger for uddannelse og øvelse og tydeligere roller for de mere end 350.000 svenskere, der er engageret i landets frivillige forsvarsorganisationer.
Et prioriteret område for totalforsvaret er også cybersikkerheden. Carl-Oskar Bohlin sagde, at arbejdet med det nationale cybersikkerhedscenter skal optrappes, og der skal foretages en gennemgang af centret i løbet af foråret.
Håb om fremtiden
Forsvarsminister Pål Jonson afsluttede sin tale med et håbefuldt budskab.– Der gøres nu, i bred politisk enighed, historiske satsninger på totalforsvaret. Vi er på vej ind i NATO, og NATO bliver stærkere. Ukraine med støtte fra Vesten står op mod det autoritære Rusland, og sammenholdet inden for EU og NATO er stærkere end nogensinde. Der er grund til håb, selv i disse mørke og farlige tider.