Mikael Grev er grundlægger og administrerende direktør for forsvarsvirksomheden Avioniq AB og har en mangeårig baggrund som jagerpilot. I en årskrønike i FSN Perspektiv beskriver han udfordringerne ved at drive en SMV i forsvarssektoren, og hvordan AI bliver en løftestang i det svenske flyvevåben (Flygvapnet).
Med hjertet i halsen kastede man sig ud i 2023. I forsvarsindustrien er en forværret sikkerhedssituation i verden godt for forretningen. Men sådan burde det ikke være. Hvis der blev taget tilstrækkelig højde i sikkerhedspolitikken til at dække op- og nedgange i risikoniveau, som alligevel sker hurtigere, end et land når at op- og nedruste, ville de nødforanstaltninger, vi nu må tage, kunne undgås.
Man kan kun håbe, at situationen, vi nu har bragt os selv i, den værste siden lige før verdenskrigene, kan forblive en konstant påmindelse om, at håb ikke er en strategi, og at nye sorte svaner altid vil dukke op.
Året har været meget succesfuldt for Avioniq. Ordren fra den svenske Forsvarets Materielværk (FMV) om at kunne bruge vores robot- og flymodelleringsværktøjer (AqLab og AqModel) i al statslig virksomhed under Forsvarsministeriet er et eksempel på, at man som lille aktør kan udrette store ting. Dette gælder især i grænselandet mellem »high-tech« og forsvar, hvor fokus og spidskompetence, snarere end processer og antal medarbejdere, er nøglen til innovative produkter. Det svenske forsvar (Försvarsmakten) har her via FMV udvist lederskab og turdet satse på en lille innovator inden for et svensk kerneområde: modellering og simulering. Ganske vist har vi været under evaluering i snart fire år, men det er noget, man må forvente, når man udbyder byggestenene til fremtidens innovationer.
Modellering og simulering kan på afstand virke kedeligt og teoretisk, men sandheden er, at det i dag er et absolut krav for innovation inden for de fleste dele af forsvarsudvikling, især inden for kampfly. AI fremhæves ofte som den store innovationsdriver de kommende år, måske årtier, men AI har brug for data at træne på, masser af data, og disse data kan ikke indsamles fra faktiske flyvninger, da de er alt for få og spredte. De må i stedet skabes gennem massive simuleringer og derefter verificeres med flyvninger. Vores modelleringsværktøjer er tusindvis af gange hurtigere og betydeligt mere moderne end nuværende produkter, hvilket kan oversættes til hurtigere udviklingstempo.
At det svenske forsvar nu har adgang til den absolut nyeste teknologi inden for modellering og simulering betyder, at de ligger i front. Men denne førerposition kan kun give effekt i målet, hvis den udnyttes til at skabe innovative produkter bygget på blandt andet AI. Det bliver udfordringen for os frem mod 2024: at få beslutningstagere i både det svenske forsvar og forsvarsindustrien til at forstå potentialet i denne type produkter, og hvilken effekt i målet de kan give, og ikke bare bestille lidt mere af det, man allerede har.
2023 indebar mange rejser, især inden for Europa. Jeg ved ikke, om det er risikovilligheden, der er større uden for Sverige, eller om det er, fordi vi netop er en lille svensk virksomhed i Sverige med alt, hvad det indebærer, for i udlandet sker tingene hurtigere. I England har man for eksempel oprettet et RCO, Rapid Capability Office, hvis opgave er at samle interessant teknologi fra virksomheder og vurdere den potentielle militære værdi af den. Vi gik fra det første møde til installation og demonstration på generalsniveau på lidt over et halvt år, inklusive specialudvikling. Det svenske forsvar burde overveje et lignende setup. Det er dog vigtigt, at det rent faktisk fører til bestillinger, hvis testene falder godt ud, inden for måneder, ikke år. Man konkurrerer altid med en stor del af industrien, som er meget tilfreds, hvis man bare bestiller mere af det, der allerede er udviklet, netop fordi det allerede er udviklet.
Selvom sikkerhedspolitikken i løbet af 2023 konstant har været på vej nedad, og Sverige halter bagefter i oprustningen på grund af en start fra meget lave niveauer, og selvom viljen hos hver eneste sagsbehandler, vi møder, er stor, så sidder vi fast i en budget- og bestillingsproces, der gør, at alt tager evindelig lang tid. For store virksomheder med lange salgscyklusser og store bestillinger over flere år er dette mindre problematisk, om end suboptimalt for innovation. For mindre virksomheder er tid en ressource, der ofte ikke findes. Her håber vi, at 2024 bliver året, hvor processen bliver forkortet, med processer der mere er indrettet til at vende hver eneste krone tre gange, og hvor intet kan ske, før der er opnået konsensus, snarere end at give effekt her og nu. Jeg elsker ordet »Handl!«, hvilket også burde gælde i disse processer.
For øvrigt har jeg personligt fejlet i en af mine opgaver som far i 2023. Jeg er ikke lykkedes med at få min datter, 13 år, til at varme op til tanken om at blive jagerpilot, verdens bedste job. Hun ved intet om lønnen eller om de fleste er piger eller drenge, så det er ikke der, problemet ligger, det virker snarere som om, hun simpelthen ikke er interesseret. Endnu. Faktisk virker drengene i hendes klasse mere interesserede. Nå, men familiens motto er ikke at give op, så i løbet af 2024 vil jeg fortsætte med at beskrive, hvad en jagerpilot laver, hvilket forhåbentlig med tiden vil føre til en ansøgning. Tips til overtalelsespointer modtages med begejstring.
Mikael Grev, administrerende direktør for Avioniq AB og tidligere jagerpilot