Mikael Grev er grundlægger og administrerende direktør i forsvarsvirksomheden Avioniq AB og har en mangeårig baggrund som kampflyverpilot. I en årsberetning i FSN Perspektiv beskriver han udfordringerne ved at drive en SMV (lille og mellemstor virksomhed) i forsvarssektoren, og hvordan AI bliver en løftestang i det svenske luftvåben.

Med hjertet i halsen kastede man sig ud i det i 2023. I forsvarsindustrien er en forværret sikkerhedssituation i verden god for forretningen. Men det burde ikke være sådan. Hvis der tages tilstrækkelig højde i sikkerhedspolitikken for at dække op- og nedgange i risikoniveauet, som alligevel sker hurtigere, end et land når at opruste og nedruste, ville de nødforanstaltninger, vi nu er nødt til at træffe, kunne undgås.

Man kan kun håbe, at den situation, vi nu har bragt os selv i, den værste siden lige før verdenskrigene, kan forblive en konstant påmindelse om, at håb ikke er en strategi, og at nye sorte svaner altid vil blive opdaget.

Året har været meget succesfuldt for Avioniq. Bestillingen fra den svenske forsvarsmaterielstyrelse (FMV, Försvarets materielverk) om at kunne anvende vores missil- og flymodelleringsværktøjer (AqLab og AqModel) i al statslig virksomhed under Forsvarsdepartementet er et eksempel på, at man som lille aktør kan udrette store ting. Dette gælder særligt i grænselandet mellem "high-tech" og forsvar, hvor fokus og spidskompetence snarere end processer og antal ansatte er nøglen til innovative produkter. De svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) har her gennem FMV vist lederskab og vovet at satse på en lille innovatør inden for et svensk kerneområde: modellering og simulering. Vi har ganske vist været under evaluering i snart fire år, men det er noget, man forventer, når man udbyder byggestenene til fremtidens innovationer.

Modellering og simulering kan på afstand opfattes som kedeligt og teoretisk, men sandheden er, at det i dag er et absolut krav for innovation inden for de fleste dele af forsvarsopfindelser, særligt inden for kampfly. AI fremhæves ofte som den store innovationsdrivkraft de kommende år, måske årtier, men AI har brug for data at træne på, masser af data, og disse data kan ikke indsamles fra faktiske flyvninger, da de er alt for få og spredte. De skal i stedet skabes gennem massive simuleringer og derefter verificeres med flyvninger. Vores modelleringsværktøjer er tusindvis af gange hurtigere og betydeligt mere moderne end nuværende produkter, hvilket kan oversættes til en hurtigere udviklingstakt.

At de svenske væbnede styrker nu har adgang til den absolut nyeste teknologi inden for modellering og simulering betyder, at de befinder sig i front. Men denne frontposition kan kun give effekt, hvis den udnyttes til at skabe innovative produkter bygget på blandt andet AI. Det bliver udfordringen for os frem mod 2024: at få beslutningstagere i både de svenske væbnede styrker og forsvarsindustrien til at forstå potentialet i disse typer produkter, og hvilken effekt de kan give, frem for blot at bestille lidt mere af det, man allerede har.

2023 indebar mange rejser, særligt inden for Europa. Jeg ved ikke, om risikovilligheden er større uden for Sverige, eller om det skyldes, at vi netop er en lille svensk virksomhed i Sverige med alt, hvad det indebærer, men i udlandet sker tingene hurtigere. I England har man for eksempel oprettet et RCO (Rapid Capability Office), hvis opgave er at hente interessant teknologi fra virksomheder og måle den potentielle militære værdi heraf. Vi gik fra første møde til installation og demonstration for generalsniveau på godt et halvt år, inklusive specialudvikling. De svenske væbnede styrker bør overveje en lignende tilgang. Det er dog vigtigt, at det faktisk fører til bestillinger, hvis forsøgene falder heldigt ud, inden for måneder og ikke år. Man konkurrerer altid med en stor del af industrien, som er meget tilfreds med blot at bestille mere af det, der allerede er udviklet, netop fordi det allerede er udviklet.

Selv om sikkerhedspolitikken i løbet af 2023 konstant har været på vej nedad, og Sverige halter bagud i oprustningen på grund af en start fra meget lave niveauer, og selv om viljen hos hver eneste sagsbehandler, vi møder, er stor, sidder vi fast i en budget- og bestillingsproces, der gør, at alt tager uendelig lang tid. For store virksomheder med lange salgscyklusser og store bestillinger over flere år er dette mindre problematisk, om end suboptimalt for innovation. For mindre virksomheder er tid en ressource, der ofte ikke er til stede. Her håber vi, at 2024 bliver det år, hvor processen forkortes, frem for processer, der i højere grad handler om at vende hver krone tre gange og sikre konsensus, inden noget kan ske, end om at skabe effekt her og nu. Jeg elsker ordet "Agér!", og det bør også gælde i disse processer.

I øvrigt har jeg personligt slået fejl i en af mine opgaver som far i 2023. Jeg har ikke formået at varme min datter på 13 år op til tanken om at blive kampflyverpilot, verdens bedste erhverv. Hun ved intet om lønnen eller om, hvorvidt de fleste er kvinder eller mænd, så problemet ligger ikke der. Det ser simpelthen ud til, at hun bare ikke er interesseret. Endnu. Faktisk virker drengene i hendes klasse mere interesserede. Nå, familiens motto er ikke at give op, så i 2024 vil jeg fortsætte med at beskrive, hvad en kampflyverpilot laver, hvilket burde føre til en ansøgning med tiden. Tips til overtalelsespunkter modtages med entusiasme.

Mikael Grev, Administrerende direktør i Avioniq AB og tidligere kampflyverpilot