Forskere ved det svenske Totalförsvarets forskningsinstitut (FOI) har udarbejdet en rapport om de fire globale satellitnavigationssystemer GPS, GLONASS, Galileo og BeiDou. Rapporten, som bygger på åbne kilder, fremhæver både teknisk udvikling samt sårbarheder og risici forbundet med disse systemer, skriver myndigheden i en pressemeddelelse.

– Vi arbejder meget med primært militær GPS og ønskede at få bedre indsigt i udviklingen på den civile side, da der sker meget der. Vi ønskede også at skabe et overblik for vores opdragsgivere, siger Sara Nilsson, forskningsingeniør ved FOI's afdeling Telekrig i Linköping (sydlige Sverige).

GPS, som ejes af USA, har været i drift siden 1980'erne og har gennemgået flere moderniseringer. Det russiske system GLONASS blev udviklet under Sovjettiden og er under løbende opgradering. EU's Galileo-projekt, som sigter mod at skabe et helt civilt alternativ, har været ramt af forsinkelser men er nu i slutfasen af sin udbygning. Kina har i løbet af de sidste to årtier etableret BeiDou som et globalt system, efter tidligere at have været afhængig af teknologi fra vesten, skriver FOI.

– BeiDou er blevet opbygget meget hurtigt, der er blevet investeret mange penge. Det er måske gået så hurtigt, fordi man har taget visse teknologier fra GPS og Galileo. Men i dag er det et moderne system, de har virkelig gjort det rigtigt fra starten, siger Sofia Bergström, forskningsingeniør ved FOI.

FOI peger i rapporten på en øget risiko for forstyrrelser og vildledning af GNSS-signaler, især gennem såkaldt spoofing, hvor en modtager narres til at modtage fejlagtig information om position og tid.

– I fly kan sådanne systemer blive så påvirkede, at de skal slukkes helt, og det kan man ikke gøre i luften. Forstyrrelsesbeskyttelsessystemer kan hjælpe, eller ved at bruge funktioner som Galileos OSNMA, hvor signalet er delvist krypteret. Så kan man autentificere signalet, så man ved, at det er korrekt, siger Sara Nilsson.

Forsvarssektoren bør ifølge rapportforfatterne følge den civile udvikling nøje. Civile modtagere kan i visse tilfælde være et supplement til militære systemer, eksempelvis på lavprisdrone, der kun anvendes én gang. Samtidig understreges vigtigheden af, at militæret i første omgang anvender dedikerede forsvarssystemer for at mindske sårbarheden over for forstyrrelser og manipulation.