Rammen består af tre dele og omfatter såvel materielle ressourcer som doktrin, strategiske målsætninger og organisatoriske forudsætninger. Den er udviklet inden for rammerne af et opdrag fra det svenske Forsvarsministerium og udgør grundlaget for kommende FOI-studier om kinesisk militærmagt. Den nye ramme kan også anvendes til at analysere andre landes militære kapacitet.
– Den nyligt afholdte militærparade i Beijing viser, hvor hurtigt Kina har moderniseret sine væbnede styrker. Vores forskning skal være et supplement til den amerikanskdominerede forskning på området, siger Oscar Almén, forskningsleder ved FOI.
Ifølge FOI's rapport er Kina på kort tid gået fra en underfinansieret militær med forældet udstyr til en moderne styrke med avancerede systemer. Samtidig mangler der kamperfaring, og evnen til samvirke med andre lande vurderes at være begrænset.
Forskerne fremhæver, at det kinesiske perspektiv er centralt for analysen. Spørgsmål som hvordan Kina opfatter sin omverden, hvilke trusler landet identificerer, og hvordan den militære organisation håndterer sine svagheder, er i fokus.
– Det er ikke nok at tælle kampvogne. På trods af begrænset åbenhed findes der kilder og data, som kan give indsigt, siger Christopher Weidacher Hsiung, forsker ved FOI.