Totalforsvarets forskningsinstitut (FOI) har analyseret spionagedomme i Europa mellem 2008 og 2024. FOI's forskere identificerer Rusland som den dominerende opdragsgiver i de 70 undersøgte sager og siger, at trusselsbilledet udvides med både enkeltstående aktører og netværk, ifølge rapporten, som er bestilt på opdrag af Sikkerhedspolitiet, Forsvarets radioanstalt og Militær efterretnings- og sikkerhedstjeneste.
– Den mest almindelige spionagemetode i vores materiale er at indsamle information gennem fotografering. Det kan dreje sig om alt fra parlamentsbygninger til transporter af forsvarsmateriel, samt oplysninger om militær aktivitet, siger analytikeren Anna Lioufas.
Grundlaget for rapporten er baseret på åbne kilder om dømte individer samt interviews med anklagere og journalister i de berørte lande. I alt omfatter 70 sager fordelt på 20 nationer, hvor mørketallet vurderes at være stort. Af studiet fremgår det, at Rusland var opdragsgiver i to tredjedele af sagerne. Næst hyppigst var Kina med seks sager. Geografisk har en stor del af aktiviteten været koncentreret til Baltikum, især Estland.
De dømte er næsten udelukkende mænd, med en aldersspredning fra 21 til 82 år. Indsamlingen af information er ofte rettet mod militære kapaciteter, infrastruktur og politiske processer, ifølge FOI's sammenfatning af rapporten.
Kommunikationen sker via både fysiske overleveringer og digitale metoder.
Forskerne ser en tendens, hvor langsigtede infiltrationer suppleres med hurtigere, mere opportunistiske rekrutteringer. Dette inkluderer brugen af personer til afgrænsede opgaver.
– Rent ud sagt kan man sige, at det er personer, som opdragsgiveren er ligeglad med, om de bliver fanget eller ej, siger Elina Elveborg Lindskog, forsker og projektleder for studiet.
En tredjedel af de studerede personer handlede ikke alene, men i samarbejde med andre, eksempelvis partnere eller kolleger. Drivkræfterne er, ligesom under den kolde krig, primært økonomiske incitamenter, ideologi, pres eller utilfredshed med arbejdsgiveren. Forskerne fandt ingen sager, hvor misbrugsproblematik blev brugt til afpresning.
– Der er mange interessante ting at undersøge. For eksempel at Rusland samarbejder med »almindelige« kriminelle i Polen, som de beder om at spionere på materiel, som Vesten giver til Ukraine, siger forskeren Anna Wagman Kåring.