– For FOI's vedkommende er vi meget interesserede i at forstå våbenvirkning og hvilken skade projektiler forårsager på mennesker. Det giver mulighed for at evaluere vores egen ammunition, men også en modstanders ammunition, siger David Andersson, forsker på FOI's afdeling Våben, beskyttelse og sikkerhed, i en pressemeddelelse fra FOI.
Studiet har taget udgangspunkt i dokumentation af dødelig skydevåbenvold i Stockholmsregionen (Sverige) mellem 2021 og 2024. Forskerne har analyseret 20 sårkanaler fra to forskellige typer ammunition: 9x19 mm og 7,62x39 mm. Dokumentationen inkluderer røntgenbilleder, obduktionsrapporter, fotos og gerningsstedsundersøgelser, hvor alle persondata er anonymiseret.
– Det er de absolut mest almindelige man ser. 9 millimeter er en pistolammunition. Den anden type ammunition er riffelammunition, samme som bruges ved jagt eller i militære sammenhænge, eksempelvis automatkarabinen Kalasjnikov AK-47. Det er en almindelig russisk ammunition, som det er vigtigt at have kendskab til, siger David Andersson.
Forskerne har også skabt 3D-billeder af sårkanalerne for kvantitativt at sammenligne skaderne. Målet har været at se, om forskellige skudskader kan knyttes til specifikke våbentyper.
– Ved at sammenligne, hvordan skaderne ser ud hos de afdøde ofre, vil vi se, om man ud fra skadens egenskaber kan drage konklusioner om, hvorvidt det er pistol eller riffel, der er blevet brugt, siger Lydia Kahn, retsmediciner ved RMV og forsker ved Karolinska institutet.
Resultaterne viser endnu ingen statistisk signifikante forskelle mellem skaderne fra forskellige ammunitionstyper, men forskerne planlægger at udvide studiet med flere observationer.
– Dette er en pilotstudie med få observationer, og vi ser tegn på, at det ville være muligt at påvise forskelle med flere observationer. Vi mener at se forskelle rent klinisk. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst kan skabe modeller, der kan påvise det, vi ser med øjet, siger Lydia Kahn.
Samarbejdet mellem FOI og RMV beskrives som usædvanligt.
– At arbejde sammen på et sådant dataset med fælles problemstillinger vil jeg sige er unikt, selv internationalt, siger David Andersson.