– For FOI's vedkommende er vi meget interesserede i at forstå våbenvirkning og hvilke skader projektiler forårsager på mennesker. Det giver mulighed for at evaluere vores egen ammunition, men også en modstanders ammunition, siger David Andersson, forsker ved FOI's afdeling for Våben, beskyttelse og sikkerhed, i en pressemeddelelse fra FOI.
Studiet tager udgangspunkt i dokumentation af dødelig skydevåbenvold i Stockholm-regionen (Sverige) mellem 2021 og 2024. Forskerne har analyseret 20 sårkanaler fra to forskellige typer ammunition: 9x19 mm og 7,62x39 mm. Dokumentationen omfatter røntgenbilleder, obduktionsprotokoller, fotos og gerningsstedsundersøgelser, hvor alle personoplysninger er blevet anonymiseret.
– Det er de absolut mest almindelige, man ser. 9 millimeter er pistolamunition. Den anden type ammunition er geværammunition, den samme som anvendes ved jagt eller i militære sammenhænge, for eksempel i automatkarabinen Kalashnikov AK-47. Det er en almindelig russisk ammunition, som det er vigtigt at have kendskab til, siger David Andersson.
Forskerne har også skabt 3D-billeder af sårkanalerne for kvantitativt at sammenligne skaderne. Målsætningen har været at undersøge, om forskellige skudsår kan knyttes til specifikke våbentyper.
– Ved at sammenligne, hvordan skaderne ser ud hos de afdøde ofre, ønsker vi at undersøge, om man ud fra skadens karakteristika kan drage konklusioner om, hvorvidt det er en pistol eller et gevær, der er anvendt, siger Lydia Kahn, retsmediciner ved RMV og forsker ved Karolinska Institutet (Stockholm, Sverige).
Resultaterne viser endnu ingen statistisk signifikante forskelle mellem skaderne fra forskellige ammunitionstyper, men forskerne planlægger at udvide studiet med flere observationer.
– Dette er et pilotstudie med få observationer, og vi ser tegn på, at det ville være muligt at påvise forskelle med flere observationer. Vi mener at se forskelle rent klinisk. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst kan skabe modeller, der kan påvise det, vi ser med øjet, siger Lydia Kahn.
Samarbejdet mellem FOI og RMV beskrives som usædvanligt.
– At arbejde sammen om et sådant datasæt med fælles problemstillinger vil jeg sige er unikt også i international sammenhæng, siger David Andersson.