Den første modificerede Stridsvagn 123A er ankommet til Sverige. Den blev modtaget af den svenske forsvarsmaterielstyrelse (FMV) i Skövde (Sverige) efter renovering og modifikation på KNDS' fabrik i München.
Ifølge FMV udtaler Niclas Lindberg, chef for styrelsens kampvognssektion, at køretøjet nu skal gennemgå verifikation. Han tilføjede, at yderligere leverancer vil følge, sammen med træning af det svenske forsvars personel og fortsat opbygning af systemets øvrige dele. Disse omfatter ammunition, simulatorer og vedligeholdelse.
Stridsvagn 123A er den mest omfattende modifikation af Stridsvagn 122, siden den blev sat i tjeneste i slutningen af 1990'erne. Opgraderingerne omfatter forbedret beskyttelse, nye sensorer, et opgraderet våbensystem og digitale undersystemer, der skal øge kapaciteten og interoperabiliteten med NATO-allierede, oplyser FMV.
Det første køretøj vil indledningsvis blive brugt til at træne instruktører og eftersynsteknikere, som efterfølgende skal træne det svenske forsvars kampvognsbesætninger. FMV oplyser, at alle forsvarets 110 stk. Stridsvagn 122 senest i 2031 skal være renoveret og modificeret i Tyskland i henhold til en kontrakt mellem FMV og KNDS, hvorefter de vil blive benævnt Stridsvagn 123A.
Overdragelsen af systemet fra FMV til det svenske forsvar er planlagt til senere i år.

