Finlands flyvevåben Ilmavoimat tager i november reservelandingsbanen Jännevirta på hovedvej 9 ved Kuopio (østlige Finland) i brug under øvelsen Protective Fence 26. F/A-18 Hornet-kampfly og andre fly skal anvende vejbasen, når flyvevåbnet øver mobil og spredt basering flere steder i landet.

Under øvelsen tages reservelandingsbanen Jännevirta på hovedvej 9, i nærheden af Karelens flyveflotiljes base i Rissala, i brug. Dele af hovedvej 9 lukkes samtidig for trafik mellem den 18. og 25. november, skriver det finske flyvevåben.

Ifølge flyvevåbnet er målet med Protective Fence 26 at opretholde og udvikle beredskabet inden for Finlands luftforsvar. Øvelsen omfatter flere baser forskellige steder i landet og skal gennemføres i overensstemmelse med flyvevåbnets mobile og spredte kampmetode.