Reaktionerne på slutrapporten har været mange.
Carl-Oskar Bohlin (M), minister for civilforsvar, konstaterer, at bevillingerne til det civile forsvar svarer til »den største ambitionsforøgelse for den civile del af totalforsvaret siden Sovjetunionens fald«. Han retter også »en stor tak til hele Forsvarsberedningen for det grundlag, man nu har leveret forud for kommende forsvarsbeslutninger«.
Pål Jonson (M), forsvarsminister, byder velkommen, at beredningen foreslår en stigning til 2,6 procent af BNP (ifølge Natos beregningsmodel). Rapporten vil være en central del af regeringens fortsatte arbejde forud for Forsvarsbeslutningen 2025-2030, men han afslutter med, at regeringen er åben for at foretage justeringer, hvis sikkerhedssituationen kræver det, samt når Natos kapabilitetskrav fastsættes næste år.
Ammanda Wollstad, chefredaktør på Svensk Tidskrift og næstformand ved Atlantkomitéen, er skuffet over beskeden: »Ikke tilstrækkeligt meget, ikke tilstrækkeligt hurtigt, især ikke tilstrækkeligt til at løse de gældsposter, tidligere forsvarsbeslutninger har efterladt - i årtier.«
Oscar Jonsson, forsker ved FHS, mener blandt andet, at den gennemgående kvalitet af slutrapporten er meget god, fremhæver, at rapporten er fyldt med klar tale samt ambitionsforøgelsen. Dog bekymrer han sig over »det potentielle hul mellem retorik og praksis«, hvor de store og dyre systemer, der skal bestilles, »æder budgettet, så kittet, der holder det hele sammen, ikke bliver tilstrækkeligt«.
Johan Wiktorin, medlem af Kungliga Krigsvetenskapsakademin og administrerende direktør for INTIL Group, skriver, at slutrapporten »blev en smule bedre end forventet, men slet ikke tilstrækkelig i forhold til situationen.« Han fremhæver yderligere, at en positiv aspekt er, at »partierne er enige om hovedtrækkene i rapporten og at man satser på det civile forsvar.«
Øversteløjtnant Björn Nolén, aktiv ved K 4 og militærblogger under signaturen Jägarchefen, skriver, at afsnittet, der berører, at jæger- og norrlandsjægerbataljonerne udvikles til [...] nationale specialoperationer samt i visse tilfælde til støtte for Natos specialoperationer er »rigtig godt!«.
Patrik Oksanen, Senior fellow ved tænketanken Frivärld, skriver kort om »[a] kalde det en storsatsning er en illusion«, i kommentar til Torbjörn Nilssons, journalist på Svenska Dagbladet, konstatering, at dagens besked sammenlignet med budgetter for nogle årtier siden ikke kan kaldes for en »storsatsning«.
Henrik Paulsson, forsker ved FHS, synes, at det er positivt, hvor meget rapporten dedikerer til forsvarsinnovation, noget han mener har været fraværende i tidligere rapporter.
Sikkerheds- og forsvarsvirksomhederne byder velkommen »at beredningen tydeligt konstaterer vigtigheden af virksomhederne for opbygningen af øget kapabilitet.« De skriver videre, at de konstaterer »at Forsvarsberedningen lægger stor vægt på den tekniske kunnen og dens øgede betydning for den operative kapabilitet. Men beredningen overser dens store sikkerhedspolitiske betydning og hænger fast i andre dele af kapabilitetsbehov og teknologisk udvikling i perioden frem til 2030.«