Expando har indgået en aftale med en nordisk forsvarsvirksomhed om levering af virksomhedens HALF19-servere. Serverne er designet til at klare krævende operative miljøer og skal understøtte kritiske funktioner inden for forsvarssektoren.

I en pressemeddelelse fra Expando beskrives aftalen som et resultat af en samarbejdsproces mellem virksomheden, dens produktionspartnere og forsvarsvirksomhedens arbejdsgruppe. Formålet har været at identificere og udvikle en løsning, der opfylder de operative behov. "Vi er beærede over at kunne støtte forsvarsmål med vores hardware og ser frem til et langsigtet og produktivt samarbejde,” siger Otto Johnson, administrerende direktør for Expando.

HALF19-serverne er designet til høj ydeevne og holdbarhed i komplekse systemer og skal leveres i første halvår af 2025. Ifølge pressemeddelelsen tilbyder de skalerbar integration, høj lagerkapacitet og støtte til avanceret databehandling i kritiske anvendelser.

Aftalen ses af Expando som en vigtig del af virksomhedens arbejde med at reducere leveringstider og risici inden for forsvarssektoren. Virksomheden understreger, at samarbejdet styrker relationerne med deres kunde og markerer et skridt mod fremtidige projekter.