"Alle skal med" og "Sammen" kan lyde som ekkoer fra en svunden tid, men er stadig meget relevante udtryk. Lad os skabe en ny samfundskontrakt baseret på disse ord.
Erhvervslivets rolle i totalforsvaret er enorm, og deres bidrag er ikke blot en forudsætning for samfundets funktion i krise og krig – det er en garanti for Sveriges tryghed og stabilitet. Det handler om, at virksomheder skaber modstandskraft ved at holde et samfund i gang og opretholde en hverdag. Men denne rolle medfører også, at erhvervslivet i dag er et mål for vores modstandere, som er både kapable og risikovillige.
Her og rundt om i hele Europa forekommer kortlægning, spionage, sabotage og trusler mod virksomheder, der på en eller anden måde er en del af vores fælles støtte til Ukraine. I en eskaleret konflikt vil svenske virksomheder – som producenter af varer og tjenester eller som opretholdere og forvaltere af kritiske kapaciteter i vores samfund – være et mål for aggression, sandsynligvis langt inden en uniformeret myndighed er det. Behovet for at tilpasse sig nuværende og fremtidige forhold er lige så stort som ved tidligere store samfundsforandringer som industrialiseringen eller digitaliseringen.
Vi har brug for et totalforsvar, der afspejler samfundet i dag
Totalforsvaret skal afspejle nutidens globale og sammenkoblede virkelighed, hvor erhvervslivet er en inkluderet nøglespiller. Ved at kombinere private og offentlige ressourcer kan vi skabe et totalforsvar, der er både moderne og effektivt. Det er også afgørende at forstå erhvervslivets vilkår for deltagelse. Virksomheder er ikke samfundsinstitutioner; deres primære opgave er at skabe værdi for kunder og ejere. En planlægning, der ikke tager hensyn til dette, risikerer at blive ineffektiv.
I nutidens foranderlige verden har begrebet totalforsvar fået ny aktualitet, også hos offentligheden. Sveriges NATO-medlemskab og øget geopolitisk uro har rettet søgelyset mod behovet for beredskab og modstandskraft. Men på trods af det tilbagevendende fokus på totalforsvaret mangler der ofte en dybere diskussion om erhvervslivets afgørende rolle i helheden.
Hver enkelt virksomhed forventes ikke blot at opretholde produktion og tjenestelevering under forstyrrede forhold, men også at bidrage til samfundets modstandskraft ved at tilbyde alternative løsninger efter behov. Man taler ofte OM erhvervslivet og siger hele tiden, at vi er en fuldstændig afgørende aktør. Men hvor ofte taler man MED os?
Det er også afgørende at forstå erhvervslivets vilkår for deltagelse. Virksomheder er ikke samfundsinstitutioner; deres primære opgave er at skabe værdi for kunder og ejere. En planlægning, der ikke tager hensyn til dette, risikerer at blive ineffektiv.
Viden om det civile forsvar skal udbredes – nu
Desværre viser undersøgelser igen, for eksempel vores Totalforsvarsrapport, at kendskabet til disse forventninger ofte er mangelfuldt blandt virksomheder. Mange ved ikke, hvilken rolle de forventes at spille, eller hvordan de påvirkes af en krisesituation. Samtidig mangler der klare retningslinjer fra beslutningstagere for, hvordan erhvervslivet kan bidrage. Mange virksomheder, for eksempel inden for fremstillingsindustrien og forsvarsindustrien, mangler endnu en sektoransvarlig myndighed og er udelukket fra den nuværende planlægning. Denne manglende koordinering truer vores militære udholdenhed og svækker hele totalforsvaret. Vi håber i 2025 på hurtige forandringer som resultat af igangværende undersøgelser.
Under den kolde krig blev Sveriges totalforsvar bygget på tre ting: idéen om neutralitet, illusionen om folkeretlig beskyttelse og planlægningen for langvarig isolation. Store lagre af forsyninger og en velkoordineret planlægning mellem staten og industrien lå til grund for beredskaben. I dag ser virkeligheden anderledes ud. Globaliseringen har medført lange og komplekse forsyningskæder, hvilket gør det vanskeligere at planlægge for forstyrrelser.
For at blive en effektiv del af totalforsvaret bør virksomheder arbejde systematisk med at beskytte deres aktiver, have et aktivt sikkerhedsarbejde og gøre deres beredskabslektie. Dette arbejde kan opdeles i tre overordnede trin:
Hver virksomhed bør indledningsvis kortlægge sine beskyttelsesværdier og foretage en risikoanalyse, og dernæst undersøge sin forventede rolle i en krise eller i en situation med forhøjet beredskab. Dette handler ikke blot om at forstå, hvad staten forventer, men også om at analysere, hvordan den egne virksomhed kan påvirkes af en større samfundsforstyrrelse. For eksempel: Hvor afhængig er virksomheden af eksterne leverandører? Hvilke ressourcer kan mobiliseres hurtigt efter behov?
Dernæst skal en virksomhed opgøre sine ressourcer og identificere risici og sårbarheder i den egne drift og i forsyningskæderne. På baggrund af dette kan man formulere mål og ambitioner for sin kontinuitetsplanlægning. Det handler om at skabe planer, der sikrer, at virksomheden kan fortsætte selv ved forstyrrelser, angreb og samfundsforandringer.
Endelig: en plan er kun så god som dens gennemførelse. Derfor er det vigtigt at teste og validere sikkerheds- og kontinuitetsplanen gennem øvelse og simulering. Øvelser bør afspejle de unikke forudsætninger og udfordringer, som den enkelte virksomhed står over for.
Hvad ønsker vi at se mere af i 2025?
Staten skal blive tydeligere med hensyn til de krav og forventninger, der stilles til virksomheder, mens erhvervslivet skal være mere proaktivt i at identificere og kommunikere sine behov og kapaciteter. Der er altså behov for en dialog direkte med virksomheder – ikke med en diffus masse kaldet "erhvervslivet", ikke med overordnede diskussioner om forsyning ud over force majeure, men om konkrete aftaler. Vi har brug for at gennemføre stresstests af forretningsscenarier, hvor offentlige beslutningstagere og virksomhedsledere fra erhvervslivet mødes og tester tænkelige scenarier, bistået af jurister og eksperter inden for erhvervsjura, aftaleret, forvaltningsret, immaterialret med mere, og med arbejdstagerrepræsentanter til stede for at identificere og finde veje frem gennem de friktioner, der opstår. Resultatet er aftaler, der er tilpasset et moderne totalforsvar.
Vi skal også turde udøve lederskab. Når beslutninger skal træffes under pres og med mangelfuld information, bliver det lettere, hvis alle involverede kender hinanden og har et fælles billede af situationen. Denne tillid kan opbygges gennem tilbagevendende dialog, fælles øvelser og et delt ansvar for beredskab.
Erhvervslivets rolle i totalforsvaret er en garanti for Sveriges tryghed og stabilitet. Det er på tide at give denne rolle det rum og den respekt, den fortjener – gennem aftaler, samtaler, inklusion og øvelse ud fra de respektive parters vilkår og forudsætninger.
"Alle skal med" og "Sammen" kan lyde som ekkoer fra en svunden tid, men er stadig meget relevante udtryk – lad os skabe en ny samfundskontrakt baseret på disse ord.
Der er sket og har sket meget det seneste år, og der er gjort mange gode ting. Vi er stolte, men ikke tilfredse.
Olle Ytterberg, senior rådgiver totalforsvar, Combitech.