”Alle skal med” og ”Sammen” kan lyde som ekkoer fra en svunden tid, men er stadig meget relevante udtryk. Lad os skabe en ny samfundskontrakt baseret på disse ord.
Erhvervslivets rolle i totalforsvaret er enorm, og deres bidrag er ikke kun en forudsætning for samfundets funktion i krise og krig – det er en garanti for Sveriges sikkerhed og stabilitet. Det handler om, at virksomheder giver modstandskraft ved at holde et samfund i gang og opretholde en hverdag. Men denne rolle medfører også, at erhvervslivet i dag er et mål for vores modstandere, som er både kapable og risikovillige.
Her og rundt om i hele Europa forekommer kortlægning, spionage, sabotage og trusler mod virksomheder, der på en eller anden måde er en del af vores fælles støtte til Ukraine. I en eskaleret konflikt vil svenske virksomheder, som producenter af varer og tjenester eller som opretholdere og forvaltere af kritiske kapaciteter i vores samfund, være et mål for aggression, sandsynligvis længe før en uniformeret myndighed er det. Behovet for at tilpasse sig til nuværende og fremtidige forhold er lige så stort som ved tidligere store samfundsændringer som industrialiseringen eller digitaliseringen.
Vi har brug for et totalforsvar, der afspejler samfundet i dag
Totalforsvaret skal afspejle dagens globale og sammenkoblede virkelighed, hvor erhvervslivet er en inkluderet nøglespiller. Ved at kombinere private og offentlige ressourcer kan vi skabe et totalforsvar, der er både moderne og effektivt. Det er også afgørende at forstå erhvervslivets vilkår for deltagelse. Virksomheder er ikke samfundsinstitutioner; deres primære opgave er at skabe værdi for kunder og ejere. En planlægning, der ikke tager hensyn til dette, risikerer at blive ineffektiv.
I dagens foranderlige verden har begrebet totalforsvar fået ny aktualitet, også hos offentligheden. Sveriges NATO-medlemskab og øget geopolitisk uro har rettet spotlightet mod behovet for beredskab og modstandskraft. Men trods det tilbagevendende fokus på totalforsvaret mangler der ofte en dybere diskussion om erhvervslivets afgørende rolle i helheden.
Hver enkelt virksomhed forventes ikke kun at opretholde produktion og tjenesteleverance under forstyrrede forhold, men også at bidrage til samfundets modstandskraft ved at tilbyde alternative løsninger ved behov. Man taler ofte OM erhvervslivet og siger hele tiden, at vi er en helt afgørende aktør. Men hvor ofte taler man MED os?
Det er også afgørende at forstå erhvervslivets vilkår for deltagelse. Virksomheder er ikke samfundsinstitutioner; deres primære opgave er at skabe værdi for kunder og ejere. En planlægning, der ikke tager hensyn til dette, risikerer at blive ineffektiv.
Kendskabet til det civile forsvar skal spredes - nu
Desværre viser undersøgelser, for eksempel vores Totalforsvarsrapport, at kendskabet til disse forventninger ofte er mangelfuldt blandt virksomheder. Mange ved ikke, hvilken rolle de forventes at spille, eller hvordan de påvirkes af en krisesituation. Samtidig mangler der klare retningslinjer fra beslutningstagere for, hvordan erhvervslivet kan bidrage. Mange virksomheder, for eksempel fremstillingsindustri og forsvarsindustri, mangler indtil videre en sektorsansvarlig myndighed og er ekskluderet fra nuværende planlægning. Denne manglende koordinering truer vores militære udholdenhed og svækker hele totalforsvaret. Vi håber i 2025 på hurtig forandring som resultat af igangværende undersøgelser.
Under den kolde krig blev Sveriges totalforsvar bygget på tre ting; ideen om neutralitet, illusionen om folkeretlig beskyttelse og planlægningen for langvarig isolation. Store lagre af fornødenheder og en velkoordineret planlægning mellem staten og industrien lå til grund for beredskabet. I dag ser virkeligheden anderledes ud. Globaliseringen har bragt lange og komplekse forsyningskæder med sig, hvilket gør det sværere at planlægge for forstyrrelser.
For at blive en effektiv del af totalforsvaret bør virksomheder arbejde systematisk med at beskytte deres aktiver, have et aktivt sikkerhedsarbejde og gøre deres beredskabslektie. Dette arbejde kan opdeles i tre hovedtrin:
Hver virksomhed bør indledningsvis kortlægge sine beskyttelsesværdier og lave en risikoanalyse, videre undersøge sin forventede rolle ved en krise eller i en situation med øget beredskab. Dette handler ikke kun om at forstå, hvad staten forventer, men også om at analysere, hvordan den egen virksomhed kan påvirkes af en større samfundsforstyrrelse. For eksempel: Hvor afhængig er virksomheden af eksterne leverandører? Hvilke ressourcer kan mobiliseres hurtigt ved behov?
Fortsættende skal en virksomhed inventere sine ressourcer og identificere risici og sårbarheder i den egen virksomhed og i forsyningskæderne. Ud fra dette kan man formulere mål og ambitioner for sin kontinuitetsplanlægning. Det handler om at skabe planer, der sikrer, at virksomheden kan fortsætte selv ved forstyrrelser, angreb og samfundsændringer.
Endelig; en plan er kun så god som dens gennemførelse. Derfor er det vigtigt at teste og validere sikkerheds- og kontinuitetsplaner gennem øvelse og simulering. Øvelser bør afspejle de unikke forudsætninger og udfordringer, som den enkelte virksomhed står overfor.
Hvad vil vi se mere af i år 2025?
Staten skal blive tydeligere med, hvilke krav og forventninger der stilles til virksomheder, mens erhvervslivet skal være mere proaktivt i at identificere og kommunikere sine behov og kapaciteter. Altså behøves en dialog direkte med virksomheder, ikke med en diffus masse, der kaldes ”erhvervslivet”, ikke med svejende diskussioner om forsyning ud over force majeure, men om konkrete aftaler. Vi behøver at gennemføre stresstest af forretningsscenarier, hvor offentlige beslutningstagere og virksomhedsledere fra erhvervslivet mødes og tester tænkelige scenarier, assisteret af jurister og ekspertise inden for erhvervsret, aftaleret, forvaltningsret, immaterialret med mere og med arbejdstagerrepræsentanter til stede for at identificere og finde veje fremad gennem de friktioner, der opstår. Resultatet er aftaler, der er tilpasset et moderne totalforsvar.
Vi behøver også at turde udøve lederskab. Når beslutninger skal træffes under pres og med mangelfuld information, bliver det lettere, hvis alle involverede kender hinanden og har et fælles billede af situationen. Denne tillid kan bygges gennem tilbagevendende dialog, fælles øvelser og et delt ansvar for beredskab.
Erhvervslivets rolle i totalforsvaret er en garanti for Sveriges sikkerhed og stabilitet. Det er tid til at give denne rolle den plads og den respekt, den fortjener, gennem aftaler, samtaler, inklusion og øvelse ud fra hver parts vilkår og forudsætninger.
”Alle skal med” og ”Sammen” kan lyde som ekkoer fra en svunden tid, men er stadig meget relevante udtryk, lad os skabe en ny samfundskontrakt baseret på disse ord.
Der sker og er sket meget det seneste år, der er gjort mange gode ting. Vi er stolte, men ikke tilfredse.
Olle Ytterberg, seniorrådgiver totalforsvar, Combitech.