maritime
Danmarks flåde rustes til fremtidens krigsførelse
Danmarks flåde gennemgår en omfattende oprustning, hvor software og fleksibilitet bliver centrale for at imødegå fremtidens sikkerhedsudfordringer, med fokus på tæt samarbejde med industrien for at sikre, at systemerne forbliver relevante og effektive. Claus Lundholm Andersen understreger vigtigheden af kontinuerlige opdateringer og partnerskaber for at håndtere den hurtige teknologiske udvikling og undgå, at militære systemer bliver forældede, før de overhovedet er taget i brug.
Når Danmarks flåde skal opgraderes, ændres også synet på, hvordan forsvarsevne opbygges og vedligeholdes. I et interview beskriver Claus Lundholm Andersen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (DALO), hvordan software, fleksibilitet og et tættere samarbejde med industrien bliver afgørende for at imødekomme fremtidens sikkerhedsudfordringer.
Under Navy Tech & Seabed Defence 2026 samledes ledende aktører inden for marinesektoren til diskussioner og vidensudveksling. I de kommende år skal Danmarks flåde gennemgå en omfattende opgradering, en strategi præsenteret af Søren Kjeldsen, chef for den danske flåde, sammen med Claus Lundholm Andersen, ansvarlig for flådeprogrammerne ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (DALO).
Efter præsentationen mødte Nordic Defence Sector Claus Lundholm Andersen for at få en dybere forståelse af, hvordan Danmark ser på fremtidens anskaffelsesevne, og hvordan landet planlægger at imødekomme kommende behov.
Lundholm Andersen beskriver behovet for skræddersyede metoder afhængigt af, hvad der skal anskaffes, og hvordan det respektive projekt er udformet. Fleksibilitet i beslutningstagningen er dermed central, men han understreger samtidig vigtigheden af nøjagtighed i processerne, ikke mindst med tanke på platformenes kompleksitet og omfang.
– Visse projekter egner sig bedre til mere traditionelle metoder, mens andre kræver en mere innovativ og fleksibel tilgang, siger han og fortsætter:
– Historisk har den traditionelle tilgang ofte indebåret en lang analysefase sammen med slutbrugerne, efterfulgt af indkøb, kontraktskrivning og endelig implementering. Samtidig må vi være ærlige: for meget store og komplekse platforme har vi brug for at tage den tid, der kræves. Vi kan ikke bare skynde os, siger Lundholm Andersen.
I dagens forsvarsmiljø udgør software en stadig større del af militære systemer, hvilket ændrer, hvordan forsvarsevner planlægges, udvikles og vedligeholdes. I modsætning til tidligere, hvor fokus primært lå på hardware og mekanik, er dagens forsvarsevne i høj grad defineret af software. Det stiller nye krav til kontinuerlige opdateringer og et tæt samarbejde med industrien for at sikre, at systemerne forbliver relevante og effektive over tid. Ifølge Lundholm Andersen er dette både en naturlig udvikling og en tydelig udfordring for sektoren.
– Givet udviklingen bliver evnen til kontinuerligt at opdatere software helt central.
Han fremhæver dagligdags forbrugerteknologi som eksempel på systemer, der kræver løbende opdateringer for at opretholde høj funktionalitet.
– Når du har en telefon, får du regelmæssigt opdateringer og kan tilføje nye funktioner over tid. Det er den type tænkning, vi skal bringe ind i det militære område. Det er lettere sagt end gjort. Vi har stødt på udfordringer undervejs, men vi er på vej, og vi har en tæt dialog med industrien om, hvordan dette skal fungere i praksis. De kæmper med de samme spørgsmål som os, siger Lundholm Andersen.
Samtidig betyder den hurtige teknologiske udvikling, at tidshorisonterne i forsvarsindkøb bliver stadig mere problematiske. Store militære systemer er præget af lange udviklings- og leveringstider, mens teknologien, især inden for sensorer og software, udvikler sig i betydeligt hurtigere tempo. Det skaber et gab mellem beslutningstidspunktet og den faktiske levering, med risikoen for, at systemerne er på vej til at blive forældede allerede, når de tages i brug.
– Hvis vi for eksempel bestiller et nyt radarsystem i dag, opstår spørgsmålet: hvordan sikrer vi, at det stadig er relevant og moderne, når det leveres om tre til fire år, sig omkring 2029? Det er en betydelig udfordring.
Dele af løsningen, ifølge Lundholm Andersen, ligger i et tættere samarbejde og en mere kontinuerlig dialog mellem industrien og forsvarssektoren som helhed.
– En del af svaret er at engagere industrien i et mere partnerskabsbaseret samarbejde, snarere end at se relationen som en ren transaktion. Det er ikke hele løsningen, men det er bestemt en vigtig del af den, siger Lundholm Andersen afslutningsvis.