Regeringen i Danmark har truffet en principbeslutning om, at landet skal anskaffe langtrækkende præcisionsvåben. Beslutningen er baseret på en militær anbefaling fra forsvarschefen Michael Wiggers Hyldgaard og har til formål at styrke både Danmarks nationale forsvar og Natos kollektive afskrækkelseskapacitet.
– Vi er i gang med en historisk genopbygning af det danske forsvar. Det er naturligt, at vi ser på, hvordan vi bedst kan forsvare Danmark og hele riget, samtidig med at vi bidrager til vores allieredes sikkerhed. Med denne beslutning skal forsvaret nu undersøge, hvordan vi bedst køber og integrerer langtrækkende præcisionsvåben, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Beslutningen motiveres blandt andet af erfaringer fra krigen i Ukraine, hvor det er blevet tydeligt, at et moderne luftforsvar både skal kunne bekæmpe trusler i luften med defensive midler og ramme trusler på modstanderens territorium, inden de affyres. Det kan eksempelvis dreje sig om at slå fjendens affyringssteder ud.
– Vi anskaffer langtrækkende præcisionsvåben for gennem afskrækkelse at undgå en situation, hvor de faktisk behøver at blive brugt. Det er noget, som Nato har efterspurgt og skal bidrage til ambitionen om, at Europa senest i 2030 kan forsvare sig selv. I den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i, må vi ruste os for at afskrække, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Efter regeringens beslutning vil Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) påbegynde arbejdet med at undersøge markedet for, hvilke våbensystemer der bedst opfylder Danmarks behov.
– Langtrækkende præcisionsvåben er afgørende for, at vi kan levere troværdig afskrækkelse og sikre et robust forsvar af Danmark. Det er nødvendigt, at forsvaret kan imødegå trusler, inden de når vores territorium. Det handler om at give forsvaret de rette værktøjer til at løse sin opgave – og det får vi nu, siger forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.