Formanden for Folketingets Udenrigsudvalg, Michael Aastrup Jensen fra partiet Venstre, afslørede i går den 12. juni, at der pågår diskussioner i Folketinget om at anskaffe egne ubåde igen, hvilket Breaking Defense var først til at rapportere om. Danmark afviklede hele sit ubådsvåben i 2004. I nabolandet Norge har den norske forsvarschef for nylig udtrykt ønske om at øge antallet af bestilte ubåde fra fire til seks, og dette er blevet prioriteret over nyanskaffelse af fregatter.

Ved et paneldebat arrangeret af den amerikanske tænketank Hudson Institute deltog Aastrup Jensen sammen med formændene for udenrigsudvalgene i Litauen og Estland. Panelet behandlede emner som forsvarsinvesteringer, forventninger til det kommende NATO-topmøde i Vilnius og støtten til Ukraine. Under sit indlæg delte Aastrup Jensen følgende oplysninger:

- Vi har på kort tid øget vores forsvarsbevillinger fra 1,35 % til det minimumskrav, der udgør 2 % af BNP. Vi er altså helt enige om, at dette udgør et minimumsniveau. Hvis NATO skulle blive enige om at hæve kravet til 2,5 % eller 3,0 % af BNP, har vi allerede gjort det klart, at vi hurtigst muligt vil nå op på det niveau.

Han fortsætter:

- Vi ser, hvordan Rusland etablerer militærbaser i Arktis, der truer Grønland; vi ser russiske kampfly over Færøerne, så vi er nødt til at styrke vores forsvar af Færøerne og Nordsøen; og selvfølgelig ser vi også trusler mod Østersøen. Danmark ligger meget strategisk – russiske krigsskibe er nødt til at sejle gennem vores farvande, hvis de kommer fra Sankt Petersborg eller Kaliningrad.

Dette er en opvågnen for os. Det burde det ikke være, men det er det.

I den efterfølgende diskussion siger moderatoren: "I en meget lang periode var Bornholm en af de strategisk vigtigste arealer i NATO, nu er Åland og snart også Gotland (den strategisk vigtige svenske ø i Østersøen) på listen over øer, der er strategisk vigtige for NATO. Hvordan ændrer det forsvaret af Østersøområdet?"

- I øjeblikket pågår der forhandlinger i Folketinget. Vi vil i år nå tærsklen på 2 % af BNP for forsvarsudgifter, men det er stadig ikke tilstrækkeligt til at have en fuldt tilfredsstillende forsvarsevne. Vi er nødt til at etablere et stærkere samarbejde med vores finske, svenske og norske venner og stille spørgsmålet om, hvordan vi kan støtte hinanden. For eksempel har vi ingen ubåde længere, hvilket betyder, at vi ikke har tilstrækkelig kapacitet inden for ubådsjagt.

- Lige nu pågår der en diskussion om, hvorvidt vi bør anskaffe vores egne ubåde eller etablere et tættere samarbejde med lande, der allerede har eller planlægger at anskaffe ubåde. Vi overvejer, om vi bør stræbe efter et helhedsdækkende forsvar uden at være perfekte inden for hvert enkelt område, eller om vi bør stræbe efter at være perfekte inden for visse områder, mens vores samarbejdspartnere bliver perfekte inden for andre områder.

Danmark er ikke det eneste skandinaviske land, der ser et øget behov for undervandsbådskapacitet. I sidste uge offentliggjorde det norske forsvar forsvarschefens militære råd, The Military Advice of the Chief of Defence 2023, som blev bestilt af den norske regering i november. Heri skriver forsvarschef Eirik Kristoffersen, at antallet af ubåde i den fremtidige flåde bør øges fra fire til seks, hvilket ville fordoble den operative tilgængelighed. Han fortsætter med at skrive, at dette prioriteres over at anskaffe seks i stedet for fire fregatter. Det norske ubådsvåben råder i dag over seks ubåde af Ula-klassen, som blev produceret i 1980'erne og 1990'erne. Ifølge Janes Defence skal to af disse udfases, og de resterende fire skal gradvist erstattes af ThyssenKrupp Marine Systems' Type 212CD.