Det danske Hjemmeværn skal have ny og udvidet udstyr i løbet af første halvår 2026. Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har myndigheden intensiveret anskaffelsestakten for at imødekomme det voksende antal frivillige og sikre, at hjemmeværnssoldaterne har samme type udstyr som fastansat personale.

I pressemeddelelsen fremgår det, at FMI ønsker at få materiel ud til enhederne så hurtigt som muligt.

Det planlagte udstyr omfatter blandt andet sommersoveposer og flere vintersoveposer med bivybag, kampvanter, en ny feltration, rygsække, høreværn af typen Surefire EP7, multiværktøjer og pandelamper.

Derudover anskaffes geværer M/25 (Colt Canada C8 Modular Railed Rifle), sigtemidler fra SpecterDR til automatkarabin og let maskingevær, natudstyr og VooDoo-B termiske kameraer samt veste fra TYR.