CAMO24 viser vigtigheden af civil-militær koordinering

Oberstløjtnant Andreas Nederberg er afgående bataljonschef ved Forsvarsmedicinsk Center, FöMedC, og arbejder nu i Operationsledelsen. I september var han stedfortrædende øvelsesleder for CAMO24, en international civil-militær NATO-øvelse, som flere ministre besøgte, og som tester patientflow ved masseskadeudfald. I FSN Perspektiv deler han sine erfaringer og konklusioner fra øvelsen.

Civil-militært samarbejde er afgørende for krisehåndtering. Det skaber forudsætninger for en stat til at koordinere sin kapacitet til effektivt at håndtere katastrofer, støtte det civile samfund, men også til at afskrække en modstander fra at forsøge at skabe civil eller militær uro. Det fungerer også som planlægning og forberedelser i tilfælde af, at staten havner i krig.

Konflikter medfører komplekse samfundsmæssige udfordringer, som ofte strækker sig langt ud over slagmarken. Selv hvis det sker i nærområdet, i nabolande, vil det underminere stabilitet, eksempelvis gennem flygtningestrømme. Det påvirker blandt andet økonomi, infrastruktur og skaber sociale forstyrrelser. Med fælles anstrengelser på tværs af flere samfundssektorer og lande kan man forberede sig på disse udfordringer. Det skaber tillid og modstandskraft samt forhindrer udbredelse af det modsatte.

Indtræden i NATO beskrives ofte som en ”whole-of-a-society approach”, med andre ord; det er Sverige, der er gået med i NATO, ikke kun de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten). Det er særligt relevant ved håndtering af store strømme af allierede patienter, fra eksempelvis Finland og Baltikum, som forventes at kunne transiteres gennem Sverige og videre vestpå i Europa. Det involverer både sektorsansvarlige og regionale myndigheder samt erhvervssektorer.

Som en del af dette arbejde har Sverige spillet en aktiv rolle i NATOs Casualty Move (CAMO) 2024, en scenariedrevet stabsøvelse, som blev gennemført ved Ledningsregimentets ledelsestræningsanlæg i Enköping (Sverige) 2024-09-09—13. Selvom Försvarsmakten var vært for øvelsen, blev den planlagt og gennemført af Multinational Medical Coordination Centre – Europe (MMCC – E). Øvelsen samlede 100 øvede personer samt en øvelsesledelse med yderligere 50 personer.

Deltagere fra 16 nationer dannede nationale civil-militære celler for at tage sig af de udfordringer, der blev præsenteret som ”spillekort”. Løsningerne lå ofte i at inventere, hvilke processer og kapaciteter der var tilgængelige, enten militært eller civilt, eller at nærme sig nabolande. Overstatslige EU og mellemstatslige NATO fungerede over tid som baggrund for at skabe civil-militær interoperabilitet.

CAMO er ikke en isoleret begivenhed, men en øvelsesrække, der startede i 2020 i Tyskland. Derefter har Ungarn, Estland og Sverige været værter, og næste år gennemføres øvelsen igen i Tyskland. I april 2024 signerede NATO ”Patient Flow Management Guideline”, som beskriver hvad man vil opnå. Øvelsesrækken har til formål at skabe viden, erfaring og bevidsthed om hvordan man skal komme videre sammen med medlemslande, EU og andre organisationer.

I den svenske nationale celle under CAMO24 deltog repræsentanter fra Försvarsmakten (Generallægeafdelingen, Operationsledelsen og Rikshemvärnsstaben). Derudover civile repræsentanter fra Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), Socialstyrelsen (SoS) og Katastrofmedicinsk Center. Her findes erfaring med at evakuere ukrainske patienter til behandling inden for EU. Blandt andet gennem den nordiske Svalbardgruppe.

Da Sverige stod som vært for øvelsen CAMO24, opstod en mulighed for at udnytte lejligheden yderligere. Under ledelse af MSB sammen med SoS og Försvarsmakten blev der planlagt en paralleløvelse samme sted, National Seminarieøvelse (NSÖ). Øvelsen samlede 60 svenske deltagere fra sektorsansvarlige myndigheder, regioner, länsstyrelser med civilområder og militærregioner. Dette var muligt som følge af de gode kontakter, der var opbygget mellem myndighederne samt flere individuelle initiativer.

NSÖ fungerede som støtte til den svenske celle i CAMO24, men havde også til opgave at identificere udviklingsområder for at håndtere nationale og internationale patientflow. Under forberedelserne anså også Frankrig, at dette var en god idé og samlede tilsvarende yderligere deltagere via link fra Paris.

Øvelsen gav forslag til nødvendig fremtidig forsvarsplanlægning med fokus på jura og adgang. Desuden en inventering over nødvendige kapaciteter for fremtiden. Også ledelsesprincipper, behovet for infrastrukturel redundans, beskyttelse og fortrængningseffekter blev belyst.

Ved en første evaluering af øvelsen blev det blandt andet konstateret, at der er behov for mere og overskridende viden om enkelte landes civil-militære samarbejde og nationale systemer. Det gælder også for, hvordan NATO og EU fungerer i hver organisation. Øvelsen blev også konstateret at fungere som et effektivt forum for netværk, læring og planlægning både inden for og mellem lande. Den garanterer tillid og troværdighed for fremtidige samarbejder.