Civil-militært samarbejde er afgørende for håndtering af kriser. Det skaber forudsætninger for, at en stat kan koordinere sin kapacitet med henblik på effektivt at imødegå katastrofer, støtte det civile samfund, men også for at afskrække en modstander fra at forsøge at skabe civil eller militær uro. Det fungerer ligeledes som planlægning og forberedelse i tilfælde af, at staten kommer i krig.
Konflikter medfører komplekse samfundsmæssige udfordringer, som ofte strækker sig langt ud over slagmarken. Selv om det sker i nærområdet eller i nabolande, vil det undergrave stabiliteten, eksempelvis gennem flygtningestrømme. Det påvirker blandt andet økonomi og infrastruktur og skaber sociale forstyrrelser. Med fælles indsatser på tværs af mange samfundssektorer og lande er det muligt at forberede sig på disse udfordringer. Det skaber tillid og modstandsdygtighed samt forhindrer udbredelsen af det modsatte.
Indtrædelsen i NATO beskrives ofte som en "whole-of-society approach", med andre ord: det er Sverige, der er trådt ind i NATO, ikke kun de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten). Dette er særligt relevant ved håndtering af store strømme af allierede patienter fra eksempelvis Finland og de baltiske lande, som forventes at kunne transiteres gennem Sverige og videre vestpå i Europa. Det involverer såvel sektoransvarlige som regionale myndigheder, men også erhvervssektorer.
Som en del af dette arbejde har Sverige spillet en aktiv rolle i NATOs Casualty Move (CAMO) 2024, en scenariedrevet stabsøvning, som blev gennemført ved Ledningsregementets kommandotræningsanlæg i Enköping (central Sverige) den 9.–13. september 2024. Selv om de svenske væbnede styrker var vært for øvningen, blev den planlagt og gennemført af Multinational Medical Coordination Centre – Europe (MMCC-E). Øvningen samlede 100 øvelsesdeltagere samt en øvningsledelse med yderligere 50 personer.
Deltagere fra 16 nationer dannede nationale civil-militære celler for at tackle de udfordringer, der blev præsenteret som "spillekort". Løsningerne lå oftest i at kortlægge, hvilke processer og kapaciteter der var til rådighed – enten militært eller civilt – eller i at søge samarbejde med nabolande. De overnationale EU- og mellemstatslige NATO-strukturer fungerede over tid som ramme for at skabe civil-militær interoperabilitet.
CAMO er ingen isoleret begivenhed, men en øvelsesserie, der startede i 2020 i Tyskland. Efterfølgende har Ungarn, Estland og Sverige været værter, og næste år gennemføres øvelsen igen i Tyskland. I april 2024 underskrev NATO "Patient Flow Management Guideline", som beskriver hvad man ønsker at opnå. Øvelsesserien sigter mod at skabe viden, erfaring og bevidsthed om hvordan man skal komme videre sammen med medlemslande, EU og andre organisationer.
I den svenske nationale celle under CAMO24 deltog repræsentanter fra de svenske væbnede styrker (Generallægeafdelingen, Operationsledelsen og Rikshemvärnsstaben). Derudover civile repræsentanter fra Civil Defence and Resilience Agency (MSB – Myndigheten för samhällsskydd och beredskap), Socialstyrelsen (SoS) og Katastrofmedicinsk centrum. Her findes erfaring med at evakuere ukrainske patienter til behandling inden for EU, blandt andet gennem den nordiske Svalbard-gruppe.
Da Sverige var vært for øvelsen CAMO24, opstod der en mulighed for at udnytte lejligheden yderligere. Under ledelse af MSB, sammen med SoS og de svenske væbnede styrker, blev der planlagt en paralleløvelse på samme sted: en National Seminarieøvelse (NSÖ). Øvelsen samlede 60 svenske deltagere fra sektoransvarlige myndigheder, regioner, länsstyrelser med civilområder samt militærregioner. Dette var muligt som følge af de gode kontakter, der var opbygget mellem myndighederne, samt en række individuelle initiativer.
NSÖ fungerede som støtte til den svenske celle i CAMO24, men havde også til opgave at identificere udviklingsområder med henblik på at håndtere nationale og internationale patientstrømme. Under forberedelserne fandt Frankrig ligeledes, at dette var en god idé og samlede på tilsvarende vis yderligere deltagere via link fra Paris.
Øvelsen gav anledning til overvejelser om nødvendig fremtidig forsvarsplanlægning med fokus på juridiske forhold og adgang. Derudover blev der foretaget en kortlægning af nødvendige kapaciteter for fremtiden. Ligeledes blev ledelsesprincipper, behovet for infrastrukturel redundans, beskyttelse og fortrængningseffekter belyst.
Ved en første evaluering af øvelsen konstateredes det blandt andet, at der er behov for mere og tværgående viden om de enkelte landes civil-militære samarbejde og nationale systemer. Det gælder også for, hvordan NATO og EU fungerer i deres respektive organisationer. Øvelsen konstateredes ligeledes at fungere som et effektivt forum for netværksdannelse, læring og planlægning både inden for og mellem lande. Den borger for tillid og troværdighed forud for fremtidigt samarbejde.