I denne uge præsenterede Forsvarsberedningen sin delrapport Kraftsamling. Forslagene er omfattende og har stor indflydelse på markedet ifølge Sikkerheds- og Forsvarsvirksomhederne (SOFF). SOFF har kommenteret delrapporten ud fra de fire hovedperspektiver; civilforsvar, cybersikkerhed, støtten til det militære forsvar samt folkelig forankring. Beredningen om cybersikkerhed

SOFF fortæller, at de byder Forsvarsberedningens forslag om nye investeringer i cybersikkerheden velkommen, samt at politikken prioriterer samarbejde og erhvervsliv. 

Delrapporten "Kraftsamling" fremhæver tre punkter for at sikre Sveriges cybersikkerheds robusthed;

1)  For at sikre robusthed i digital infrastruktur kræves koordinering af informations- og cybersikkerhed. 

2)  Samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv understreges særligt, hvor NCSC ses som nøglen til styrket samarbejde. 

3)  At betragte antagonistiske cyberaktiviteter som normalbillede kræver kontinuerlige tiltag. Forsvarsberedningen understreger behovet for at engagere IT-sektorens kompetencer i totalforsvaret under høj beredskab og krig. 

– Vi ser positivt på, at Forsvarsberedningen går ind for tydeligere krav, bedre opfølgning og overvejer, om ansvaret for cybersikkerhed bør organiseres som en separat myndighed, mener Ronja Ahlberg, områdeansvarlig for cyberforsvar hos SOFF. 

SOFF ser samarbejde som en grundlæggende og afgørende komponent for at imødekomme de komplekse udfordringer inden for cybersikkerhed og digitalisering. 

– Udviklingen af stærke partnerskaber mellem offentlige og private sektorer er nødvendig for at sikre en robust og effektiv cybersikkerhedsstruktur. SOFF ser potentialet i at engagere IT-sektorens kompetencer som en positiv indflydelse på arbejdet med kompetenceforsyning, hvilket styrker Sveriges evne til effektivt at imødekomme og håndtere cybertrusler, afslutter Ronja. 

Beredningen om samfundssikkerhed og civilforsvar

Delrapporten konstaterer, at det civile forsvar i nær fremtid skal udvikle en højere samlet totalforsvarsevne. Øget takt er nødvendig, og indsigt i dette skal gennemsyre hele samfundet og drive udviklingen af totalforsvaret fremad.

Hvad foreslår beredningen?

1) Tydelige ledelses- og lydelsesforhold i det civile forsvar. For at opnå størst mulig forsvarseffekt foreslår Forsvarsberedningen en række tiltag for at muliggøre klar retning, planlægning og koordinering af samfundets ressourcer.

2) Omformulere MSB til en myndighed til støtte for regeringens koordinering af det civile forsvar. Forsvarsberedningen foreslår, at MSB skal omformes til en myndighed til støtte for regeringens koordinering af det civile forsvar, blandt andet med ansvar for den nye sektor for planlægning, ledelsesevne og koordinering inden for det civile forsvar, arbejdet med at udvikle det økonomiske forsvar samt den fredelige kriseberedskab.

3) Genoprette et nyt økonomisk forsvar. Forsvarsberedningen konstaterer, at totalforsvarsevnen er direkte knyttet til en fungerende samfundsøkonomi og foreslår http://b.la/ at indføre nye beredskabssektorer (udenrigshandel, forsyning med industrivarer og arbejdsforsyning) samt genoprette et system for krigsvigtige virksomheder.

4) En økonomisk planlægningsramme for det civile forsvar. Forsvarsberedningen foreslår, at langsigtede mål og økonomiske rammer fastlægges forud for hver forsvarsbeslutning, samt at finansieringen til investeringer og vedligeholdelse samles i et eller et fåtal af bevillinger.

– Vi ser meget positivt på, at samarbejdet med de virksomheder, hvis aktiviteter er af betydning for totalforsvaret, skal styrkes og formaliseres, siger Lina Bonander, områdeansvarlig for samfundssikkerhed og civilforsvar hos SOFF.

Beredningen om det militære forsvar

Om det militære forsvar skriver beredningen, at det civile forsvar skal give forsvarsvirksomhederne forudsætninger for at forsyne det militære forsvar. 

 Blandt andet fremhæves tre punkter;

1) Forsvarsvirksomhederne i Sverige er en national ressource.