Den pågældende mand har siden barndommen haft en diagnose inden for autismespektret. Diagnosen har ført til, at han er blevet sorteret fra muligheden for at blive vurderet til værnepligt uden mulighed for en individuel vurdering af hans egnethed til at gennemføre værnepligt.
En autismespektrumdiagnose omfatter store variationer på individuelt niveau med hensyn til både hvilke begrænsninger diagnosen medfører, og i hvilken grad funktionsniveauet er nedsat i det enkelte tilfælde. En persons symptomer kan desuden ofte ændre sig over tid.
– Eftersom det ikke kan udelukkes, at personer med disse diagnoser har den nødvendige evne til at udføre militærtjeneste, er det min opfattelse, at det strider mod diskriminationsloven med en automatisk udelukkelse. Men det handler ikke om, at alle automatisk skal have ret til at udføre værnepligt, men om retten til at blive vurderet ud fra en persons individuelle forudsætninger, siger diskriminationsombudsmand Lars Arrhenius.
DO kræver i stævningen, at Forsvaret skal betale 45.000 kroner i diskriminationserstatning til manden.
DO 2022/4076
Fakta
For at vurdere egnetheden af dem, der skal indkaldes til session (eller det såkaldte frivillige indtræden, hvor personer på eget initiativ kan ansøge om at udføre militærtjeneste), er et af trinene at kontrollere, at den, der er aktuel til vurdering, blandt andet ikke har en tidligere diagnose for autisme. Den, der på et tidspunkt har fået den diagnose, anses ifølge Forsvarets rutiner automatisk for uegnet til militærtjeneste, uanset om personen har nogen symptomer af betydning for den faktiske funktionsdygtighed.
DO har i en tidligere tilsynsbeslutning fra juni 2021 vurderet, at både Forsvaret og Pligt- og Prøvningsstyrelsen har overtrådt diskriminationsforbuddet gennem den automatiske udelukkelse, som proceduren indebærer.