Swede Ship Marine deltog i moderniseringsarbejdet af fem Bevakningsbåt typ 80, som efterfølgende blev kendt som Bevakningsbåt typ 88. Ifølge en pressemeddelelse fra FMV for næsten tre år siden, gennemgik skibene blandt andet en levetidsforlængelse, fik nye motorer og ombygget kommandobro.
- Det er meget glædeligt, at vi kan realisere en helt ny kapacitet, der giver Försvarsmaktens amfibieenheder en kraftigt øget mulighed for at yde ildstøtte til kystnære enheder inden for land- og søstridskræfterne, siger Claes Westergren, produktionsansvarlig chef ved FMV.
- I Sveriges unikke skærgårdsmiljø med mange øer og skjult udsyn giver denne kapacitet et kraftigt bidrag til at bekæmpe fjenden i skærgårdsmiljøet, siger Lennart Klingenstierna, projektleder ved FMV.
Virksomheden har, ifølge sin hjemmeside, tidligere leveret morterbåde til De Forenede Arabiske Emiraters flåde. Dengang blev et skib bygget i Sverige og yderligere fem på stedet i Abu Dhabi. Disse skibe er 24 meter lange, har en topfart på 30 knob fuldt lastet og har udover en 120mm morter i agterenden også to maskingeværer i kaliber 12,7mm.

