Aimpoint og Glock har meddelt et samarbejde, hvor Glocks 9 mm-pistoler udstyres med Aimpoints nye COA-sigte. Pakken, som leveres fabriksmonteret, vil blive tilbudt i begrænsede mængder fra og med den 20. januar 2025, ifølge pressemeddelelser fra begge virksomheder.

– Glock er glade for at samarbejde med en førende aktør inden for optik for at tilbyde en løsning, der kombinerer høj ydeevne med en omkostningseffektiv pris, siger Corey Jones, Director of Commercial Sales hos Glock.

Det nye Aimpoint COA-sigte er tilpasset både standard- og slimlinepistoler og skal have et kompakt design for at lette skjult bæring. Sigtet vil være tilgængeligt på modellerne G43X, G48, G19 Gen5, G45 og G47, men kan i øjeblikket kun købes som en del af en pakke, skriver virksomhederne.

– Vores mål var at skabe den bedst mulige skydeoplevelse i en løsning, der leverer vores brandløfter om perfektion og ydeevne, siger Jonas Ardemalm, Director for OEM RDS Sales & Business Development hos Aimpoint.