Forsvarsspørgsmål har sjældent været højt på dagsordenen i offentligheden eller i valgkampagner, uanset verdenssituationen. I løbet af 2023 blev det pludselig helt anderledes, alle uanset samfundssektor eller branche talte om totalforsvar, i Almedalen, på seminarer, rundbordssamtaler og i medierne, hvilket er meget glædeligt at se.
Men vores altomfattende totalforsvar fra den kolde krig er forvist til samme historiske mindelund som vores stolte landskabsregimenter, vores brigader og divisioner. Der bør det også forblive, da forudsætningerne nu er radikalt anderledes.
Datidens doktrin om alliancefrihed i fred og neutralitet i krig, med den indflydelse det havde på hele erhvervslivets inddragelse i totalforsvaret, er blevet så dybt forankret, at mange stadig betragter dens effekter som gældende. Sådan er det ikke. Dette er en intellektuel arv, vi straks må gøre op med.
I løbet af 2023 er vores myndigheders opgaver og organisation begyndt at tage form, der er blevet præsenteret flere gennemarbejdede undersøgelser i spørgsmålet, mange forslag er blevet præsenteret, og man kan sammenligne mange myndigheder med en myretue, hvor der er hældt sukker i, det bevæger sig ordentligt!
Men hvor er erhvervslivet og alle vores virksomheder i dette? Ved den kolde krigs afslutning går Sverige fra at være det mest velorganiserede land i verden, når det kommer til totalforsvar, til at blive det mest markedsorienterede land i verden. Vi behandler totalforsvarsspørgsmål på samme måde som infrastruktur og jernbanevedligeholdelse, og vi kan nok være enige om, at resultatet ikke er alt igennem strålende.
Samfundet er i dag radikalt anderledes end for 30 år siden, vi er globalister, EU-medlemmer og snart også et NATO-land. Det industrielle parallelsamfund, hvor mange virksomheder havde omfattende aftaler med staten om produktion med henblik på at imødekomme samfundets og befolkningens basale behov under forhold, der i dag omfattes af »force majeure«, er væk. For den svenske stat kan bilaterale sikkerhedsaftaler være et relativt nyt fænomen, men virksomheder, der opererer i Sverige, er gennem årtier med faldende svenske forsvarsordrer blevet en del af andre nationers forsyningssikkerhed og forsvarsevne, dvs. en vigtig del af et fintmasket net af internationale sikkerhedspolitiske forpligtelser.
Sikkerhed bygger vi nu sammen, i bilaterale aftaler mellem stater, i aftaler mellem stat og virksomhed og i samarbejder mellem virksomheder i forskellige lande. Det er sådan, vi bygger evne og udholdenhed nu om dage.
Derfor skal alle tanker om statslig rådighed og markedsmæssige indlåsningseffekter som begrænsende eksportregler ryddes ud af værktøjskassen, når vi nu bygger et nyt totalforsvar, vi kan ikke risikere vores egen eller vores allieredes forsyning ved, at svenske virksomheder ikke fuldt ud tillades at bidrage til en europæisk kapacitetsopbygning.
I slutningen af 2023 har Forsvarsberedningen, udover at tydeligt påpege, at det er tid til handling, når det kommer til at bygge et robust totalforsvar, også for alvor aktualiseret spørgsmålet om erhvervslivets og virksomhedernes involvering, hvilket er meget godt! Dette er dog et spørgsmål med mange faldgruber, hvor vi som repræsentanter for svenske virksomheder ser frem til snarest for alvor at blive involveret for hurtigt at finde innovative, konstruktive og bæredygtige løsninger, vi vil bidrage.
Hvordan ved vi, at vores svenske virksomheder vil bidrage? I foråret 2023 gennemførte Combitech med hjælp fra Demoskop en stor undersøgelse, hvor mere end 500 beslutningstagere på direktør- og bestyrelsesniveau i svenske virksomheder blev interviewet om synet på totalforsvar. Svaret er meget positivt: mere end 70 % af de adspurgte er interesserede og vil vide mere, samtidig oplever 77 % en uklarhed i information og forventning fra staten. 70 % som vil er meget godt, det betyder, at vi ikke behøver at bruge energi på at mobilisere engagement. Men vi skal have i tankerne, at dette er med en pandemi i frisk erindring og krigen i Ukraine på nethinden, engagement er en ferskvare, hvis vi venter et år, skal vi måske begynde forfra med at mobilisere energi igen. Mit råd til alle beslutningstagere: Smid mens jernet er varmt!
Som afslutning vil jeg give en besked til alle jer, der de kommende dage tager til Sälen (Sverige) for at gøre andet end at stå på ski:
Gør op med vores historie, ryd den gamle opfattelse af forældet doktrin og den kolde krigs totalforsvar væk, hjælp alle med at se fremad og forstå den nye kontekst, vi lever i. Folkeoplysning og oplysning er vigtigt lige nu, forsvarsvilje skal hvile på den rette viden.
Internationale samarbejder i industrien er lige så vigtige for vores forsyning i dag, som indenlandsk industri var under den kolde krig, giv os snarest de bedst mulige markedsforudsætninger gennem harmoniserende eksportregler.